til Børste og med Stok for Haandklædet, som ellers forekommer under forskjellige Navne (Bustehylde, Bustehus, Haandklædekast), da fik sin nuværende faste Plads paa den mod Ovnen vendende Smalside af Hjørneskabet (Fig. 1 k) ved Husdøren. Tilforn maa den derimod ogsaa i Østerdalsstuen ligesom ellers overalt – saaledes og i et gammelt Hus paa Vold i Vang paa Hedemarken, hvor den gaar under det egne Navn af „Pellar“ (Pilar?) – have været anbragt midt imellem de to Døre til Koverne.
I Stuernes Vinduer er Glasset nu overalt fæstet med Kit til Træverket, men hermed begyndte man hos os først et godt Stykke ind i det 18de Hundredaar. Før den Tid vare Ruderne sammenføiede med Sprosser af Bly eller Tin.
For det meste er Huset udvendig bordklædt og indvendig forsynet med Panel. Dette har i den store Stue ikke sjelden især over Vinduerne lignende Malerier fra det 18de Hundredaar, som jeg nedenfor skal omtale ved Skabene. Den rigest bemalede Stue, jeg saa, var den paa Atneosen, som nu er Borgstue. Men fra først af have alle disse Bygninger ligesom ellers overalt, hvor Væggene bestode af runde Stokker, været som den paa Kroken (Fig. 2 og 3), saaledes at Stokkene vare synlige baade indvendig og i det ydre.
Tagene ere nu paa mange Steder tækkede, ligesom tildels i Stuen paa Kroken, med Tagstene af Tegl. Dette Slags Tækning var dog utvilsomt ikke kjendt her paa Landsbygderne før omtrent 1750. Indtil denne Tid brugte man kun Torv som Tækningsmiddel. Men Haand i Haand med Torvens Afskaffelse foregik der ogsaa en anden Forandring inde i Stuen. Thi naar man forlod Torven, der er den varmeste Bedækning om Vinteren ligesom den kjøligste ved Sommertid, som man kjender, saa maatte der hjælpes paa den større Kjølighed om Vinteren, som Forandringen medførte, ved at indklæde eller forskale Tagets Mønsaas og Sperreverk. Dette er dog overalt tildels skeet paa en Maade, som lidet stemmer
