Tyristikker eller andre Belysningsmidler. Om Natten vare Husbondsfolkene og endel af Tjenerne i de to mindre Rum eller Kover, og en anden Del af Tjenerne, i det mindste om Vinteren, paa Loftet (Ramen) over Koverne. Naar hele denne Husskik, der endnu i 1784 var almindelig i Trysil, ellers i Østerdalen begyndte at tabe sig, lader sig ei sikkert bestemme, men det kan vel neppe være skeet længere tilbage i Tiden end i det høieste omkring 1750, og naturligvis hengik der adskillige Aar, inden Skikken, som nu, var aldeles ophørt. Der indtraadte da en Skilsmisse mellem Husbondsfolket og Tjenerskabet. Den store Stue blev udelukkende for de første, den ene Kove indrettedes til Kjøkken med sin egen Grue, og da dette Rum var for lidet til det nye Brug, borttoges Skillevæggen mellem Koverne, saa at det hele blev Kjøkken. Loftet eller Ramen toges i Brug for Husholdningen, og Husbondsfolket fik sit Sovested i ny opførte Huse paa to Stokverk, hvor de ogsaa holdt til om Vinteren, medens den gamle Stue kun gjorde Tjeneste som Dagligstue om Sommeren, indtil den gik over til Tjenerne som Borgstue. Saaledes har Gangen været overalt, om end Forandringen naturligvis ikke skede just samtidig paa hver Gaard. Men i Forbindelse med eller paa Grund af denne Forandring i Leveskikken tabte ogsaa Peisen en stor Del af sin Betydning, idet dens Tjeneste tildels over- toges af Ovnen, der nu gjorde sin første Indtrædelse i Stuen. Som det kan sees af Tegningen fik Ovnen (Fig. 1 o) altid sin Plads ved Tvervæggen, enten midt paa denne eller nærmere til Peisen og saaledes, at Ovnsrøret gik hen i Skorstenen. Men da Rummet mellem Tvervæggens ovenomtalte to tætstaaende Kovedøre var for smalt for Ovnen, og man ellers maatte sørge for, at Væggen ikke blev skadet af Ovnsvarmen, blev Væggen tildels ombygget for dette Øiemed, idet man tillige sløifede den ene Dør, saa at der til Kjøkkenet fra Stuen kun blev een Indgang. I Følge hermed gik ogsaa en anden mindre Forandring. Dette var, at den lille Hylde
