vertikal Stilling under det førstes Kant foran Aaserne og tjene derved tillige til at bevare disse mod Forraadnelse, der, som bekjendt, netop æder sig mest ind fra Stokkens Ende. Som en fast Landsskik saaledes sees Vindskierne ogsaa overalt i Østerdalen, dog kan der her som flere andre Steder for det nævnte Brug være indtil tre saadanne Bretter paa Tagets Forside, det ene med sin Kant under det andet. Derimod er det nu meget sjeldent her, som ellers almindeligt i Fjeldbygderne, at træffe det nederste Bord udskaaret i Kanten. Dette saa jeg kun een Gang i en Stuebygning paa Skydsstationen Aakre i Rendalen, hvor Udskjæringerne bestod som ellers ofte af Spidser afvexlende med Kurvelinier.
Spirenes Hovedhensigt er vistnok at dække over Fugerne øverst oppe imellem de fra begge Sider sammenstødende Vindskier. Men med det samme de gjøre denne Tjeneste, frembringe de ogsaa ved sin over Taget opragende Top en æsthetisk Virkning, idet de udtrykke Afslutningen af Tagets Stigning fra begge Sider og saaledes sterkere fremhæve Tagets Hovedform og Betydning ligesom Akroteriet i den græske Bygningskunst. Saadanne Spir traf jeg paa flere Stabure, navnlig paa Gaarden Aas mellem Fiskvik og Skydsstationen Aakre i Rendalen samt paa den sidste Gaard og omkring Tolgen Kirke. Derimod saa jeg dem ikke paa det her omhandlede Slags Stuebygninger undtagen paa den sydligste Trønæsgaard. Men heraf kan saaledes vistnok sluttes, at de engang have været i Brug ogsaa paa andre Gaarde, ligesom ellers paa forskjellige Steder i Land, hvor jeg endog har truffet Spor deraf i saadanne Bygder som Smaalenene og Austad i Lyngdal, der ikke forøvrigt have noget igjen af den gamle Bygningsskik.
Som noget aldeles særeget for Østerdalen er der endnu en Bygningsdel, som nærmere maa omtales, nemlig det saakaldte Barfrø. Ovenfor er bemærket, at Huset kun har een Indgang, som staar midt paa den ene Langside (Fig. 1) og fører umiddelbart ind i det store Rum.
