den Slags frihedsvenlige Bestræbelser i Grunden vilde lede til store Indskrænkninger i de Enkeltes Frihed, og at de saaledes for en Del hvilede paa en Miskjendelse af Frihedens sande Væsen. Dertil kom endnu, som han ogsaa selv vedgik, at Meget endnu stod uklart for ham selv. Alt dette kunde imidlertid ikke hindre, at den Række Foredrag, som han i Vaaren 1870 holdt i Studentersamfundet, bleve mødte med Bifald, dels af Folk, som maaske kunde nære samme Anskuelser i al Hemmelighed, dels af Andre, som følte sig slagne af Tankernes Nyhed og i Farten ikke nøje overvejede, hvad der egentlig laa i dem. Man fandt imidlertid, at Studentersamfundet, der for en stor Del bestod af unge, ubefæstede Mennesker, ikke var det rette Sted til at bringe saa vidtgaaende Meninger frem, og af denne Grund blev dets Bestyrelse udsat for skarp Dadel. Da der senere blev afholdt et Møde, hvor Enhver kunde udtale sig om Bruns Meninger, blev han ogsaa mødt med mange og velbeføjede Modsigelser. Det maa i den Anledning siges til Bruns Ros, at han ikke syntes at nære den sædvanlige Mangel paa Agtelse for Modstanderens Ret til at have en Mening, som plejer at udmærke Folk, der tilhøre yderliggaaende Retninger, og at han ligeledes var fordomsfri nok til at holde sig borte fra alle personlige Hentydninger.
Hertillands ere vi endnu ikke synderlig vante til politiske Møder, saaledes som de pleje at afholdes i de Lande, hvis Forfatning medfører umiddelbare Valg til den lovgivende Forsamling; dog begynde vi saa smaat at komme efter, navnlig naar der forestaar Valg til Storthinget. Af denne Grund var ogsaa Aaret 1870 meget rigt paa saadanne Møder. Det forstaar sig af sig selv, at der ved disse Lejligheder kan fremkomme megen umoden Tale af samme Sort, som inden Bondevennernes Sammenkomster; men det kan ikke opveje de gode Sider, som findes ved