digt Udfald af Høsten, saadant som af den sidste. Det er derfor for os af stor Vigtighed, at ogsaa vore andre Næringsveje slaa godt til. I den senere Tid har det desværre gaaet meget tilbage med en af disse, nemlig vor Bergverksdrift. Denne ansaaes tidligere for meget indbringende hvorimod den nu betragtes med ganske andre Øjne. De fleste Jernverker ere nedlagte, og andre ville følge efter i en nær Fremtid. Under disse Omstændigheder maa det regnes som et Held, at der altid til de norske Verker har hørt store Skove, som det fremdeles kan lønne sig at drive for Trælastens Skyld. Det eneste Jernverk, om hvis Skjæbne man synes at kunne turde spaa godt, er Næs, der tilhører Hr. Nicolai Aall. Denne bar med megen Omtanke forstaaet at aabne sit Verk en ny Fremtid ved at kaste sig paa Forarbejdelse af Staal, hvortil hans Jern skal være ualmindelig vel skikket. Han har ikke sparet paa Omkostninger for at drive dette igjennem, og Sagen synes nu at være i god Gang. Der forarbejdes baade Fredens og Krigens Vaaben, Sage og File ved Siden af Kanoner og Kugler; saaledes skriver en Del af vort nye Feltartilleri sig fra Næs, medens det tidligere maatte bestilles fra England, ligesom vi endnu maa gjøre med vort nye Fæstningsskyts. Kongsberg Sølvverk har i de senere Aar givet et meget jævnt Udbytte og synes fremdeles at ville vedblive dermed. Med Kobberverkerne ser det derimod mindre lovende ud, endskjønt disse endnu ikke paa langt nær ere i den Grad lammede, som Jernverkerne. Navnlig for udenlandsk Regning foregaar der fremdeles en betydelig Grubedrift for at udvinde Malm; men ogsaa denne synes at være i Aftagende. De for nogle Aar siden opdagede Kullejer paa Andøen ere endnu ikke komne Landet til Gode; dog har det ved fortsatte Undersøgelser vist sig, at der findes dybtliggende Lag. Et Uheld under Boringen foranledigede dennes Stansning;
