den store Skole paa Aas, idet dens Elevantal er betydelig formindsket. Dette har vakt en Del Omtale i vore første Blade og har foranlediget Regjeringen til at lade udarbejde Forslag til en mere hensigtsmæssig Ordning af denne vigtige Læreanstalt. Maaske ogsaa det gode Aar vil vise sine Følger for Landbrugsskolerne, da Bonden nu vil være mere tillidsfuld til Fremtiden og ikke anse de Omkostninger for spildte, som han anvender paa sin Uddannelse for sit Kald. Det er under disse Forhold besynderligt at det fremdeles er mueligt for private Landbrugsskoler at opstaa og trives, medens det gaar tilbage med de offentlige. En anden Slags Skoler er Mejeriskolerne, hvoraf Selskabet for Norges Vel holder tre i Virksomhed, en nordenfjelds og to søndenfjelds. I det Hele taget kan der spores en stadig Fremgang i Udvindingen af Fædriftens Produkter, som efterhaanden maa komme til at indtage en langt betydeligere Plads i vort Lands store Husholdning, end nu er Tilfældet. Til en stor Del skyldes dette de heldige Bestræbelser af det kongelige Selskab for Norges Vel, der nu har virket i over sexti Aar.
Et meget gavnligt Middel til at vække Interessen for Fremskridt i Landvæsenet have vi længe havt i de ofte gjentagne Landbrugsudstillinger og Dyrskuer, som tildels have været forenede med lærerige Foredrag over Emner, der stode i Forbindelse hermed. Ogsaa i 1870 har der været afholdt saadanne, med hvis Udbytte der er Grund til at være tilfreds. Landvæsenet er saa vigtigt for os, at vi netop under vort ugunstige Klimat med Glæde bør hilse ethvert Tegn, som viser Liv og Fremgang i dette.
Norge vil dog aldrig kunne have Haab om at avle det tilstrækkelige Korn. Selv om det opdyrkede Land skulde blive saa stort, at derpaa kunde frembringes nok Korn til Befolkningen, ere vi dog saa udsatte for Frost og andre Uheld, at vi aldrig kunne gjøre sikker Regning paa et hel-
