Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1871.djvu/148

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
144

men naar den atter er fortsat og bragt til Ende, vil det vise sig, om det er lønnende at drive disse Kul, ialfald efter en større Maalestok. Dersom de havde ligget længere mod Syd, vilde de have været fordelagtigere, da nu maaske Transporten vil gjøre dem dyrere end de engelske. Tilmed har man i det sydlige Sverige opdaget nye Kullejer, og hvis disse ere af stor Udstrækning, ville de ogsaa kunne konkurrere med Kullene fra Andøen. Heller ikke med det finmarkske Guld har man faaet rigtig Rede paa Sammenhængen, om det vil lønne sig at drive de fundne Anvisninger. Imidlertid ere de begyndte Undersøgelser blevne fortsatte. Det er ellers besynderligt, at man længe har havt den Tanke at finde baade Kul og Guld i Norge; i Slutningen af forrige Aarhundrede mente man, at der var Kul ved Kristiania, og længe før taltes der om, at der var Guld ved Tanaelven, bl. a. paa en Ø, som kaldes Guldholmen.

Ligesom for Bergverkerne er Tiden heller ikke fordelagtig for den norske Trælast. Denne har ofte været udsat for Tilbagegang, dels paa Grund af de politiske Forhold ude i Europa, dels paa Grund af Skovenes Udhuggelse. Over den sidste har man nu ført Klager i over tohundrede Aar; men det synes, som om disse for Tiden ere mere grundede end nogensinde før. De dejlige Egeskove, der endnu saa sent som i Kristian den Fjerdes Tid bedækkede store Dele af det lavere Land omkring Kristianiafjorden og i Kristiansands Stift, ere forlængst medtagne saaledes, at de ikke længere kunne afgive Last til Udførsel. Dersom nu vore Gran- og Furuskove skulde gaa den samme Skjæbne imøde, vilde en Fædrelandsven have god Grund til at være bedrøvet over de Følger, dette vil have. Der har været talt meget om, at Staten skulde gribe ind og ved Love forebygge vore Skoves Ødelæggelse; men et saadant Indgreb i den frie Ejendomsret vilde sikkerlig vække