Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1864.djvu/94

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
90


Som før sagt findes Ur-Oxen nu ikke mere i vild Tilstand. Det er vel Jagten, som har udryddet den; men den levede endnu i Tydskland paa Cæsars Tid. Han beskriver den som overmaade vild og stærk og neppe under Elephanten i Størrelse. Ja, den skal have levet et godt Stykke ned i Middel-Alderen. Det var altsaa et flinkt Arbeide af Stenalderens Folk at tæmme dette Dyr, og vel aftog det i Størrelse efter at være blevet Husdyr, men endda overgik det selv det Hollandske Kvæg, som nok skal være det største nu for Tiden.

Nogle af de Lærde ialfald holde for, at visse af Europas nuværende større Kreaturracer nedstamme fra den af Stenalderens Folk tæmmede Ur-Oxe. Og ligesaa ser jeg, at de øvrige af Sten-Alderens Husdyr ligeledes ansees for at stamme fra vilde Racer her i Europa, som man først har drevet Jagt efter og saa lidt efter lidt faaet tæmme nogle af, saa der en Stund har været paa en Gang tamme og vilde Dyr af samme Slag i Landet. Som Exempel paa dette selv i vore Dage henpeges paa Vildsvinet, som jo endnu holder sig paa nogle Steder i Europa, men som det sædvanlige Hus-Svin skal stamme fra.

Dermed har jeg for min Del faaet den Oplysning, at adskillige af vore Husdyr ikke, som jeg før har hørt sige, ere komne med selve Menneskene fra det fjerne Østen, men ere opalede af vilde Dyre-Stammer her i Europa.

Husdyr vækker Formodningen om Agerdyrkning. Og virkelig har man paa et Sted, og det i en af de ældste Pælebygnings-Tomter, fundet nogle Klumper af forkullet Korn af den almindelige Hvede, nogle Korn af en anden Hvede-Sort, samt flade runde Brød-Kager. I Mudderet ligger der ogsaa Nødde-Skal i Mængde samt Stenene af vilde Plommer o. s. v.

Paa nogle af Pælebygnings-Tomterne i Sveits, nemlig i den vestlige Del af Landet, som grændser til Frankrig,