fik opleve at se en saadan Blomstring Videnskabens Udvikling formedelst Rigdommen af hin Samling og formedelst fælles Arbeide af en hel Kreds af Mænd, som have sluttet sig om den gamle Mester og ved sine yderligere Forskninger holde paa at udbrede hans Opdagelses Ry over Europa.
Her er imidlertid Exempel paa et Træf, som (det er yderst interessant at lægge Mærke til det) ikke er saa sjeldent endda, nemlig at der kan være to Førstemænd for en og samme Tanke. Den, som Thomsen deler sin Opdagelses Ære med, er ogsaa en nordisk Mand, Svensken Nilsson, forhen Professor i Lund, nu en bedaget og høit hædret Pensionist i Stockholm. I Værker af første Rang har han beskrevet Skandinaviens Pattedyr, Fugle og Fiske (endnu taler Gubben med Interesse om Reiser, han i den Anledning gjorde her i Norge, og han blev ikke alene kjendt med Dyrene i Landet, men tog et venligt Minde med af Folket); i Flugten af sine Forskninger kom han til at tænke paa, hvorledes vel Jagten og Fiskeriet fra først af var drevet her i disse nordiske Lande, og nu gik det op for ham, at hine Offerknive ikke kunde være andet end almindelige Jagtredskaber o. s. v. fra en Sten-Alder. – Den ene af disse to Mænd vidste ikke om den andens Tanke. Thomsen kom til at fremsætte sin Anskuelse lidt tidligere, men i Begyndelsen mindre bestemt og klart, Nilssons første Skrift om disse Ting var et Par Aar yngre, men udtalte en fyldigere og mere afgjort Overbevisning. Og saa meget mere maa Nilssons Navn nævnes ved Siden af Thomsens her, som han ogsaa har havt den Lykke at kunne fortsætte indtil nu med Granskninger (tildels under vidtløftige Udenlands-Reiser) over det samme Emne. Hans Skrift om det Skandinaviske Nordens Ur-Indvaanere vil altid blive et Hovedværk i denne Gren af Videnskaben.
