deres Regjeringsmaade fra Begyndelsen til nu har gaaet ud paa at gjøre denne Tilstand vedvarende. Denne Regjeringsmaade grunder sig ene og alene paa Koranen. Det er umuligt at forene saa stridige Dele som dem, der findes jævnsides i dette Rige. Den navnkundige Grundlov (Hatti-Hamayum) skulde indføre fuldkommen Jævnbyrdighed og Ligeret mellem Folkeslagene inden Statens Grænser. Men dette lader sig ikke udføre, saalænge Koranen er Styrelsens Grundvold. Kristnes og Muselmænds edelige Udsagn skulle efter hin Grundlov agtes lige gode. Men dette er aldrig gaaet i Opfyldelse. De Kristne skulle slippe for Ledingsskatten og derimod have Lov til selv at tjene i Hæren. Men hver enkelt Gang, nogen melder sig til Indskrivning, bliver det ham nægtet; Regelen forsvinder i bare Undtagelser. Alle Embeder, i Fred og Ufred, er udelukkende i Muselmænds Hænder.
Brevskriveren holder det for Tilvejebringelse af nogenlunde Sammenhæng mellem Samfundsdelene nødvendigt, at Religionen bliver aldeles fri, som han kalder det, saa der hverken ved Domstolene, i Hæren eller ved Embedsudnævnelser bliver Spørgsmaal om, hvad for en Hver holder sig til.
Det er sagt i Indledningen, at en og anden enkelt Persons Delagtighed i en vis Folkelighed undertiden sees at bli underkastet en Prøve, og at det ved slig Lejlighed kan være Adskilligt at lære vedkommende vor Opgave. Det Samme hørte vi galdt om Folkesæd og Skik. Begge Dele faar vi, inden vi slutter dette Afsnit, meddele Eksempler paa, endda saa meget Rum allerede er optaget. Vi skal imidlertid gjøre det saa kort, som mueligt.
Eksempler paa det Første kan vi finde nok af i vort Naboland, hvor det nemlig ofte er Spørsmaal, om den
