passe Arbeide. En tre-fire Aar tidligere havde Lønnen været oppe i 60 ß. til 64 ß. Tylvten.
Ellers maa Prisen for en Del rette sig efter Tømmerets Beskaffenhed. Smaat Tømmer, som kun giver et Par Bord af hver Stok, er der et større Arbeide med at faa en Tylvt Bord udaf; thi hvad enten der faaes faa eller mange Bord udaf en Stok, er der lige mange Baghun at skjære af, og dem faar man jo intet for.
Længere oppe i Landet hørte jeg saadan Forklaring: Skurlønnen for Maalsbord (uden Sidebord med Vandkant) er nu for Tiden 48 ß. Tylvten (imod 60 til 66 ß. i hin gode Tid faa Aar før), og passe Arbeide for to Mand fra Kl. 8 Morgen til Kl. 7 Aften, med et Par Timers Middags-Hvile, er 2 Tylvter. En fremmed Haandsagskjærer pleiede faa Kost hos Bonden for 18 ß. Dagen.
Foruden at der skal Skjønsomhed til at tage Stokken paa den rette Maade, hørte jeg flere fremhæve, at det kom meget an paa at holde Sagen vel skjærpet, og dette var ogsaa noget, som der skulde et eget Snit til, og som ingenlunde alle Haandsagskjærere lærte.
Det er et friskt Arbeide, fordi det foregaar i fri Luft. Men det falder kanske for den allerstørste Del (ialfald udenfor Byerne) paa Høst og Vinter, og i Kulde og Væde bliver det da strængt Arbeide. Ensformigheden i Bevægelsen er ogsaa skadelig for Helbreden, og saasom der betales for Forsagd, fristes Arbeiderne idelig til at fortage sig. Mange Folk i denne Egn hørtes ogsaa at tale om, hvorledes de i sin Ungdom drev det for haardt. Endnu farligere er imidlertid Arbeidet derved at Ensformigheden og Strængheden og Friheden (thi Forsagd-Arbeideren kan gaa til og fra Arbeidstomten nogenledes efter Behag) leder let til Uforsigtighed i Nydelsen af stærke Drikke – en Fare, som Alle, der give sig til at være Haandsagskjærere, skulde være nøie opmærksomme paa.