Siden af Stokken, og med den anden
6 Haand føres en liden Pinde hen til
Punktet g. Afstanden g h afmærkes
med Tommelfingeren, og ved nu at
føre denne Pinde ned i den punkterede
Stilling, afsættes Punktet g´ lodret
under g.
Naar man regner efter de her almindelige Priser paa Tylvten af skaaren Last, vilde Vandsagen af den her omhandlede Stok med 3toms Krymde ikke udbringe mere end 40 ß. i skaaren Last, medens Haandsagskjærerne bringe den ud i 98 ß. – en temmelig betydelig Forskjel.
Jeg tilføier lidt. Haandsagskjærerne i Mandals-Egnen fik ens Betaling for Bord, som vare:
| 8 | Tommer | brede | og | 114 | Tomme | tykke, | eller |
| 7 | – | „ | og | 124 | – | „ | eller |
| 6 | – | „ | og | 2 | – | 9 | „ |
Disse sidste kaldes Planker, paa Grund af Tykkelsen. Naar de skulde kaldes „Maalsbord,“ maatte der, som anført, være skarp Kant paa dem overalt; var der Vandkant, hørte jeg dem benævne „Sidebord.“ Maalsbordene ere naturligvis i høiere Pris, og Skurlønnen er ogsaa høiere for dem. Høit oppe i Landet, med lang og kostbar Transport til Udskibningsstedet, lod det til, at Sidebordene betragtedes som et unyttigt Affald, som der betaltes liden eller ingen Skurløn for; længere nede eller lige i Mandals By forstod jeg det saa, at der var fastsat en vis Skurløn for begge Slags Bord samfængt. For Bord af 12 Fods Længde var Skurlønnen ved mit Besøg i Mandal fra 36 ß. til 38 6. p. Tylvt samfængt. Paa en Sommerdag kunne 2 Mand skjære indtil 5 Tylvter; men dette vil være for stridt i Længden; 3 Tylvter for Dagen kaldtes
