Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1864.djvu/317

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
311
Skaane.

Af Skaanes Historie kan vi ligeledes hente Oplysning om, hvad Folkelighed er. Den viser nemlig, hvorledes det gik til, at de Danske i dette Landskab blev Svensker. Allerede dette, at Landskabet (fra 1645 af) ophørte at være en Del af det danske Rige og kom under svensk Regjering, maatte jo svække Danskheden sammesteds noget og forberede dets folkelige Overgang til og Indlemmelse i Sverige. Den svenske Landsstyrelse havde det fra nu af i sin Magt, om den fandt det for godt, at fremme Indflytning af Svensker og udnævne Svensker til Embederne, i alle Fald til de højeste, og saaledes skille Danskheden ved en Del af dens indflydelsesrigeste Talsmænd og Bærere. Og Andet end dette gjorde Svenskerne omtrent heller ikke i de første 30 Aar efter 1645, naar undtages, at Karl XI oprettede Universitetet i Lund (i Skaane) 1668, for at de nye Undersaatter ikke skulde blive ved at søge Kjøbenhavns Universitet.

I 1678 derimod befalede Karl XI, at Gudstjenesten i Kristianstad skulde indrettes paa Svensk, med svensk Prædiken og Salmesang, og udføres ved svenske Præster istedenfor danske. Siden skred han videre og søgte at indføre Svensk overalt. 1680 lod han Biskopen i Lund vide, at han agtede at sammenknytte Rigets samtlige Indbyggere ved fælles Kirkevæsen og fælles Kirke- og Skole-Sprog. De svenske Kirkeskikke skulde indføres over hele Stiftet. Ungdommen skulde undervises paa Svensk i alle lærde Skoler og andre Skoler. Til den Ende lod han indføre svenske ABC’er, Katekismuser, Bønnebøger og Læsebøger. Ligeledes vilde han herefter kun udnævne indfødde svenske Mænd til de ledige Embeder, og kun en og anden Gang skulde Skaaninger, som var aldeles paalidelige og Svenskheden tro, kunne faa Præsteembeder i Lunds Stift. For