Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1864.djvu/316

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
310

fri Selvstyrelse vilde Landskabet lidt efter lidt kunne udbedre den Skade, det havde lidt paa sin Folkelighed, uddrive Tyskheden eller dog holde den i Age, og ophjælpe den gamle indenlandske Folkenatur og Folkeaand. De fire første Punkter skulde alene hæve det udenlandske Tryk, saa Landets oprindelige Kræfter kunde tvangløst røre og udfolde sig. Tyskerne skulde efter No. 5 have nogen Del i Landsstyrelsen; ti om alle de, der var i offentlig Tjeneste, end gik tilbage til Hovedlandet, blev det dog altid en Mængde private Tyskere tilbage, navnlig saadanne, som havde lagt sig til Jordegods i Posen (ogsaa i Tyskhedens Navn), og disse lod sig ikke udelukke fra al Indflydelse, end sige sende til Tyskland igjen ligesom Embedsmænd, Soldater og Politibetjenter.

Ogsaa Posens Eksempel viser altsaa, at det ikke staar rigtig til med et Lands Folkepersonlighed, medmindre dets Love er paa Folkets eget Maal, Regjering og Retspleje foregaar gjennem samme Maal, Embedsstanden i det Hele (Krigsstanden medregnet) er indenlandsk, Undervisning og offentlig Opdragelse gives paa Modersmaalet, og det baade den højere og den lavere (ved Universitet, Latinskoler Borgerskoler, Almuskoler, Fagskoler), baade den mundtlige (indfødde Lærere) og den skriftlige, dertil medregnet ikke alene Lære- og Læsebøger, men ogsaa den Boklighed eller Bokskat, som de Voksne drager sin meste Aandsnæring af. (Ethvert Folk, som har en Litteratur, har nemlig i den en af sine mest indflydelsesrige Opdragere). – At det for Resten ikke hjælper stort, at Landet regjeres paa sit eget Maal, og efter Love paa samme Maal, ifald Regjering og Love udgaar fra et fremmedt Folk, og saaledes ikke er selvgivne eller udtrykker de Indføddes egen Vilje, men en udenlandsk Herres, ogsaa dette ligger i, hvad ovenfor er meddelt om Posens Tilstand og folkelige Krav.