Da den danske Regjering efter Oprørets Undertvingelse
atter kom i Besiddelse af Slesvig, maatte efter de
vundne Erfaringer noget af den Første, den havde at gjøre,
være at give den tro danske Befolkning dens Ret ved
Sprogforholdenes Ordning.
Dette skede ved forskjellige Anordninger Høsten 1850 af den danske Regjeringskommissær Tillisch, som paa Kongens Vegne handlede med fuld Myndighed. De vigtigste af disse Bestemmelser er optagne i den særskilte slesvigske Forfatning af 15de Febr. 1854, og de har siden kun modtaget ganske enkelte Afændringer.
Hele Landet blev inddelt i 3 store Distrikter eller Belter: det nordlige (danske) det sydlige (plattyske og frisiske) og det mellemste (blandede). I det første af disse er i Landsbygderne Sproget i Kirken, Almuskolen, Retten og Bestyrelsen dansk, i det andet som før højtysk og i det tredje væsentlig ligelig delt mellem begge. Disse 3 Belter vil findes angivne med sine Grenser paa Kaartet bag i dette Hefte. I de Byer, som ligge i det sydlige Belte, bruges paa samme Maade i offentlige Anliggender bare Tysk, i Hovedstaden Flensborg midt i Landet paa Grensen mellem det danske og det blandede Sprogdistrikt næsten udelukkende Tysk og i Byerne i det danske Distrikt begge
det sker i sand nordisk Aand. Vort Folk kan dog ikke udvikle noget rigt nasjonalt Liv uden i Samkvem med sine nordiske Broderfolk. Hvad der er Tab for den Ene, er det ogsaa for den Andens, og netop de, som tror at føle, hvad en nasjonal Ulykke vil sige, maa føle des større Deltagelse for den endnu dybere hos et skandinavisk Frændefolk. Det slesvigske Spørsmaal er nu Nordens felles brændende, og om det maa alle gode Kræfter samles. At endel af en af de skandinaviske Stammer bliver undertvunget af den tyske, er et uforvindeligt Tab for hele Norden, og den, som saaledes bliver undertrykt og voldsomt bortrevet, hjemsøges dog ganske anderledes haardt af Ulykken end den, som, om end med nogen Opgivelse af sit Eget, dog bliver i Samfundet med fine Brødre.
