Sprog med nogen Overvegt paa den ene eller den anden Side undtagen i Ærøskjøbing, hvor Kirke- og Skolesproget altid har været dansk.
I Midtstrøget gjelder særegne Regler. Den almindelige Gudstjeneste holdes afvekslende (hværanden Søndag) paa Dansk og Tysk, andre gudstjenstlige Forretninger – som Konfirmasjonen (Daabsbekræftelsen i Kirken, ikke Overhøringen i Skolen), Brudevielser Barnedaab, Begravelser – i det af de 2 Sprog, som Vedkommende ønsker. Almuskolens Sprog er dansk; men der gives nogle Timer om Ugen Undervisning i Tysk. Forespørsler, Ansøgninger og deslige fra Enkeltmand eller Kommuner indgives efter Vedkommendes eget Valg paa Dansk eller Tysk, og Svaret eller Resolusjonen meddeles i samme Sprog, som Vedkommende har brugt. I Processer kan hvær af Parterne efter Behag benytte dansk eller tysk Sprog; Retterne bruge i private Tvistemaal det Sprog, som Indstevnte velger, og i Lovbrudssager den Anklagedes. Vidner tilspørges, om de vil afgive sit Vidnesbyrd paa Dansk eller Tysk, og deres Udsagn bliver indført i Protokollen paa det Sprog, de velger. Kontrakter og lignende Dokumenter affattes efter Vedkommendes Ønske i et af eller begge de 2 Sprog.
Et nyt tysk Skolelærerseminarium er oprettet i Ekernfͤörde, medens det ældre i Tønder (der ligger i en rent dansk Egn) er blevet dansk og er traad istedenfor det i Vonsild, hvis Oprettelse Kristian den 8de havde befalet.
Haderslevs Latinskole blev dansk, men giver naturligvis sine Discipler Undervisning ogsaa i Tysk. Slesvigs Latinskole er tysk; men Dansk hører blandt Skolens Fag. Latinskolen i Flensborg er blandet, saa Undervisningen i nogle Sprog gives paa Dansk, i andre paa Tysk.
Kiels Universitet blev fremdeles felles for begge Hertugdømmer, saa Slesvig betaler sin forholdsvise Del til dets Vedligeholdelse; men dets Fortrinsret til Uddannelse
