fra holsteinske til tyske, o. s. v. En af Schleswigholsteinismens dygtigste Apostler, Prof. Falck i Kiel, har ogsaa indrømmet, at der lige saa lidt her som andensteds kan paavises nogen statsretlig Overenskomst for en politisk Forbindelse mellem de 2 Lande. Tværtimod blev deres politiske Forhold fremdeles det samme, Slesvig som et dansk Len, Holstein et tysk. Ligesom den bestaaende Forening maatte briste, naar en af Lensherrerne kom i Strid med sin Vasal, og ligesom det derfor i en af Overenskomsterne fra det samme 15de Hundredaar var aftalt, at i Krigstilfælde skulde Krigsstyrken fra hvært Land kun følge til Landets Grense, for at Hertugerne af Slesvig ikke ved at følge Kongen af Danmark med slesvigske Soldater længere end til Holsteins Grense skulde gjøre Brud paa sin Lenspligt mod den tyske Kejser, – saaledes vilde det allerede være en Latterlighed at tænke sig et Hertugdømme og et Grevskab forenede til een Stat med begges Navn som Fellesnavn. Man kunde jo hværken sige Hertugdømmet eller Grevskabet „Schleswig-Holstein.“ Først i 1474 fik Kristian den Første Grevskabet Holstein ophøjet til Hertugdømme, og efter den Tid er heller ingen statsretlig Overenskomst om Landenes fulde politiske Forbindelse sluttet. Endnu i vore Tider føle derfor Schleswig-Holsteinerne det Ejendommelige i deres opdigtede Stats Benævnelse De komme bare dertil gjennem flere Overganger: „Hertugdømmerne, „Hertugdømmerne Schleswig og Holstein,“ „Hertugdømmerne Schleswig-Holstein,“ „Hertugdømmet Schleswig-Holstein.“
Om hine Begivenheder i 1460 skal vi endnu tilføje, at hvad der nærmest synes at have foresvævet de slesvigske og holsteinske Herrer, var ønsket om at vinde lignende Rettigheder og Myndighed som Rigsraadet i Danmark og i Norden overhoved, hvor Valgkongedømme var indført, om at slutte sig til og nyde godt af det rige politiske Liv, som
