herefter kan kalde det, schleswigholsteinske Ridderskab maatte det være meget om at gjøre at bevare den Stilling i Slesvig, som det smaaningom havde skaffet sig. Riddernes Fordel faldt sammen med de øvrige Tyskeres. Flere vigtige Hensyn virkede derfor jevnsides til for den felles Fordels Skyld at finde paa en Udvej af de forskjellige Vanskelig- heder, og man faldt da paa at lade Stænderne, fra hvilke Bondestanden mod al Ret og Billighed blev udelukket, træde sammen i Ribe baade fra Slesvig og fra Holstein for at velge Kristian ikke, som det hed, som Danmarks Konge, men som disse Landes Herre til deres felles Hertug og Greve og tillige love ved efterfølgende Valg at holde sig til hans Familje, mod at han gav dem visse Friheder og Særrettigheder. Den hele Handling var i og for sig af alle mulige Grunde ugyldig og kunde alene for den enkelte Gangs Skyld vinde Gyldighed ved, at Kongen af Danmark og Kejseren af Tyskland som Lensherrer for hvært sit af de 2 Lande gav Stændernes selvtagne Landsherre Forlening, og for Danmarks Vedkommende udkrævedes endda Rigsraadets Samtykke. De nu sluttede Overenskomster og de her og kort efter i Kiel i samme Aar 1460 givne saakaldte Landsprivilegier har heller aldrig haft fuld og anerkjendt forbindende Kraft. Allerede Kristians Søn Kong Hans modsatte sig Valgretten. Kristian den 4de protesterede som dansk Konge med det danske Rigsraad 1603 mod alt hvad danske Konger som Hertuger i Slesvig eller Holstein havde indgaat paa imod det danske Riges Rettigheder, og lignende Protest har man fra tysk Side. Saagodtsom alle Privilegiernes Bestemmelser og det de allervigtigste er ogsaa i Tidernes Løb tilsidesatte og forandrede. De skabte ikke og kunde ikke skabe nogen Statsret for Slesvig og Holstein, og de kunde, om saa havde været, dog lige saa lidt som den saakaldte Valdemars Konstitusjon eller andre mølædte schleswigholsteinske Papirer tillægges nogen
