Norge og de Kultur-Lande, som glæde sig ved gunstige Natur-Forholde, at om vi end fremdeles anstrænge os og gjøre Fremskridt paa vor Maade i Agronomi og alle andre Næringsveie, saa skulle vi dog rimeligvis blive liggende mere og mere tilbage, af den Grund, at de andre Lande kunne gjøre endnu større og raskere Fremskridt, og det fordi selve Naturen der er mere modtagelig for den menneskelige Tænknings og Opfindsomheds mange Forbedringer. Jernbanerne ere jo et andet Exempel: før Jernbanernes Tid var der ikke saa overhaands stor Forskjel paa Veivæsen i et Slette- og et Bjergland – men kom nu!
Har du været paa Klingenberg? jeg mener Klingenberg her i Christiania, med Haven og Karoussellen og alle de andre Fornøieligheder? Det var jo engang et pynteligt Sted, hvorhen hele Verden gik. Nu vel, jeg var naturligvis ude paa Londons Klingenberg. Det var den Bygning, som blev reist for den første Verdens-Udstilling, den af 1852, det saakaldte Krystal-Palads, et af Nutidens Underværker, fabelagtig skjønt. Da Udstillingen var til Ende, havde man ikke Hjerte til at ødelægge Bygningen; et Selskab skjød sammen og kjøbte den, tog den forsigtig ned og satte den op i en prægtig Have og fyldte den med en Samling af Seværdigheder. Inde i Huset er der et Have-Anlæg med Indsøer og Bække, Fjeldknauser og Lunde, og der indimellem ser man Grupper af Zulufolk, Indianere og andre vilde Folk, Figurer i fuld Legemsstørrelse, Mødrene med deres Børn ved Brystet udfor Telt-Døren, Mænd paa Jagt, med Pilen paa Buen – følger man Pilens Retning, opdager man en Stenbuk, som staar sorgløs et Stykke borte og endnu ikke mærker Faren. Lad os gaa lidt længere hen i Bygningen – der er som en By af Huse og Templer; ved nøiere Eftersyn viser det sig, at der er flere Afdelinger, en ægyptisk, en assyrisk, en græsk o. s. v, og vi kunne gaa ind i Bygningerne og
