| 1831–36 | 38 | Procent |
| 1841–46 | 48 | – |
| 1851–56 | 52 | –. |
Det kan være, at Sagen synes de fleste for liden til at tænke videre paa den; men vil man kun prøe, skal man finde, at saa liden den er, saa har den dog sin Betydning. Det er mest her som i Botanikken: netop de fineste og mangengang neppe synlige Dele af Planten, nemlig de bitte smaa Stilker og Knopper inde i Blomstens Bund, tager Naturforskeren Mærke af for at skjelne mellem Planterigets mange Slægter og Arter. Jeg siger saa: denne Navne-Skik har engang været ens i Indherred og i Guldalen, nu er den ikke ens, den den har forandret sig paa det ene Sted og holdt sig uforandret paa det andet – og dette Lille er en Følge af og staar som det synlige Tegn og Mærke paa noget Større, som er usynligt.
At Almuen paa et Sted er saaledes sindet, at det ikke falder den ind eller at den ikke har Lyst til at opgive nedarvet Skik, eller at man paa et andet Sted lige modsat ligesom slipper sig løs og just behager sig i den mere selvstændige Maade at følge sit eget Hoved og sin egen Smag istedetfor at agte paa, hvad de Gamle holdt for det retteste og bedste – denne Sindets Forandring er i sig selv usynlig, men yttrer sig i synlige Tegn.
Hvem veed, hvor meget af det gode Gamle der monne være bortkastet med den gamle Navne-Skik? Eller hvem veed saa vist, at de, som have modsat sig de fremmede Moder i dette Stykke, ikke ogsaa have viist sig uopmærksomme eller ligegyldige for det gode Nye, som i en eller anden Retning kanske monne være kommet frem i andre Bygder?
Vi kom til Throndhjem ad den østre Vei, over Røros. Jeg foreslaar at vi lægge Tilbageveien gjennem det vestligere Strøg Ørkedalen og over Dovre ned gjennem
