eller har det allerede begyndt at tage af, f. Ex. siden Henr. Wergeland ivrede for vore hjemlige Skikke og nu paa nogle Aar netop Navnene og Sproget i det Hele er bleven Gjenstand for fædrelandske Bestræbelser? Jeg gav mig til at tælle og beregne for nogle tidligere Aar og fik følgende Sammenligning mellem Før og Nu:
Aar | 1821–26 | 7 | Procent |
– | 1831–36 | 10 | – |
– | 1841–4ͤ6 | 13 | – |
– | 1851–56 | 18 | –. |
Det er altsaa i Tiltagende. Men atter kom jeg til at fortsætte saa: Dersom det er udenfra, fra de ydre Bygder eller kanske fra vor gode Hovedstad, at Smitten er kommen ind i her, saa er det at vente, at den ikke er fuldt saa meget udbredt i næste Bygd indenfor eller i Aamots Præstegjeld. Og da jeg et Par Dage efter kom hid og saa efter i Ministerialbogen, fandt jeg følgende Forhold af dobbelt-navnede Børn:
1821–26 | 5 | Procent |
1831–36 | 6 | – |
1841–46 | 10 | – |
1851–56 | 11 | –. |
Forventningen slog altsaa ganske rigtig ind. Ogsaa her Tiltagen fra Aar til Aar, men bestandig mindre Procent end i Elverum.
End i Rendalen, nærmeste Præstegjeld indenfor Aamot igjen? Her fandt jeg Forholdet saadant:
1821–26 | 2 | Procent |
1831–36 | 3 | – |
1841–46 | 5 | – |
1851–56 | 7 | –. |
Et Skridt videre, og vi ere i Tønsæt, en Bygd saa høit op til Fjelds, at Kviksølvet fryser om Vinteren og Kornet om Sommeren; her holder Almuen ved det gode