mæssigheden her og sige, hvorledes og hvor meget man i
denne og hin Bygd er veget af fra den rette Skik og Orden?
Hvorledes skjelne mellem Ligt og Uligt? hvorledes
komme efter, hvor mange Nyheder og hvor mange Slags
Urimeligheder der er?
Jeg mener næsten, jeg kom ud af det i hin Stund paa Elverums Præstegaard. Der faldt det mig nemlig ind at dele mellem to Hoved-Slags af nye Paafund, som jeg beskriver saaledes, at det ene bestaar i nye Enkelt-Navne, f. Ex. Peton, det andet bestaar i den nye Maade med Dobbelt-Navne, f. Ex. Hans Christian
Fra Olaf den Helliges Dage til henimod Nutiden var det en fast Skik, at hvert Barn skulde have kun et Enkelt-Navn. Denne Smag for Dobbelt-Navn synes at være kommen ind omtrent ved samme Tid og at have udbredt sig omtrent i samme Grad som hin Lyst at digte op nye eller indføre fremmede Enkelt-Navne. Disse sidste ere utællelige og ubestemmelige; men Dobbelt-Navnene kan man tage Tal paa, ved simpelthen at tælle efter Ministerialbogen de Børn, som have faaet dem.
I Elverum fandt jeg, at i de 6 Aar 1851 til 1856 var der døbt ialt 978 Børn, og af dem var der 180 dobbelt-navnede, omtrent det samme som 18 af 100 eller 18 Procent.
Disse 18 Procent betragtede jeg nu som et Slags Maal paa hvor vidt det her i Bygden var kommet med det nye Væsen i det Hele. Jeg stolede nemlig paa, at naar man var kommet saavidt med det ene af hine to Slags Paafund (Dobbelt-Navne), saa var man kommet omtrent lige saa langt paa Vei med det andet Slags ogsaa (nye Enkelt-Navne).
Er nu dette Væsen, tænkte jeg videre, i Tiltagende,
