Gamle, og det er kun omstreifende Fanter samt Embedsmænd, Bestillingsmænd og Landhandleren, som ved sine Børns Daab have lagt for Dagen, at de kjende og ynde den nye Skik. De dobbelt-navnede Børn vare altsaa yderlig faa, nemlig:
| 1821–26 | 2 | Procent |
| 1831–36 | 1 | – |
| 1841–46 | 1 | – |
| 1851–56 | 3 | –. |
Nordenfor Tønsæt have vi Tolgen Hovedsogn, og det maa jeg springe forbi her. Men nordenfor Tolgen ligger først Os Annex-Sogn og saa Røros Præstegjeld med den bekjendte Bergstad. Saa liden og saa landlig denne Stad end er, saa skal man dog se, at den virker som et Centrum for en ny Skiks Udbredelse her oppe paa Fjeldet. Procenten af dobbelt-navnede Børn var nemlig følgende:
| Os. | Røros. | |
| 1821–26 | 5 | 18 |
| 1831–36 | 9 | 22 |
| 1841–46 | 10 | 23 |
| 1851–56 | 13 23. |
Men det er ikke noget mægtigt Centrum. Vi finde ingen Indflydelse herfra i Nabobygden nordenfor eller Holtaalen, øverst i Guldalen. Ned igjennem samme Dal have vi endvidere Præstegjeldene Støren og Melhus. Her er meget gammeldags overalt, som nedenstaaende Procent-Tal vise
| Holtaalen. | Støren. | Melhus. | |
| 1821–26 | 1 | „ | 1 |
| 1831–36 | „ | „ | 2 |
| 1841–46 | 2 | 1 | 3 |
| 1851–56 | 1 | 1 | 3. |
I Soknedalen, et af de flere Sogne, som danne Størens Præstegjeld, talte jeg om dette med nogle af
