11. For atter fra en anden Side at søge Svar paa
det Spørgsmaal, hvori det stikker, at Fattigpleien, skjønt
den ifølge Opgaverne ikke har havt Flere at gjøre med
og skjønt den omtalte Forandring i Forsørgelsesmaaden ikke
kan have gjort Udslaget, endda har krævet saa mange flere
Pengemidler i det 2det end i det 1ste Femaar, skulle vi
nærmere betragte disse samme Midler, hvorledes de ere
indkomne, nemlig:
| Det aarlige Middeltal: | 1851–55 | 1856–60. | |||
| 1, | udlignet i Penge | 12,713 | Spd. | 182,569 | Spd. |
| 2, | udlignet i Fødemidler in natura, | ||||
| som igjen ere ansatte i Penge til | 85,926 | – | 94,510 | – | |
| 3, | Lægdsforsørgelsen ansat i Penge | 162,244 | – | 175,096 | – |
| 4, | Indtægt af Brændevins Salg | ||||
| og Udskjænkning | 15,226 | – | 13,507 | – | |
| 5, | andre Indtægter | 46,699 | – | 70,129 | – |
| samlede Indtægter | 432,808 | Spd. | 535,811 | Spd. | |
At Skatteyderne levere Mel, Melk, Kjød og andre Fornødenhedsvarer in natura til de saakaldte Husarme, det er en gammel Maade ligesom den at tage de saakaldte Lægdslemmer i sine egne Huse og sætte dem ved sit eget Bord. Men hin Maade holder nok paa at lægges af eller at indskrænkes, ligesom vi have hørt om denne. Vel staar der anført et høiere Pengebeløb for Natural-Bidrage i 2det end i 1ste Femaar; men det kan have sig dermed som med Pengebeløbet for Lægdsforsørgelsen, der ogsaa sees at være forøget, trods den virkelige Formindskelse i Antallet af Lægdslemmer, saa Aarsagen til Forøgelsen maa ligge i en anden Værdsættelse.
Den væsentlige Forøgelse ligger i den 1ste og 5te Post. Det er gaaet mere og mere saa (dels formedelst Indskrænkning i Lægdsforsørgelse, dels formedelst andre Aarsager, som senere komme paa Tale), at Fattigvæsnet trænger til rede Penge.
