Side:Folkevennen 1863.djvu/587

583

Det som Lægdsforsørgelsen siges at have kostet (3die Post), maa naturligvis have gaaet med til de egentlige Lægdslemmer, hvis Antal er opgivet i § 9, og alle de øvrige Indtægter skulde da være medgaaede til de andre Fattige (hvad enten de saa ere forsørgede ved Bortakkordering eller paa andre Maader). Og nu kan man med Hjælp af Opgaverne her og i § 9 finde Middelsbekostningen for 1 Lægdslem og for 1 Fattig af de andre Klasser, saaledes:

	1851–55.		1856–60.
1 Lægdslem	157⁄10	Spd.	184⁄10	Spd.
1 Fattig af de andre Klasser	68⁄10	–	91⁄10	–

Efter dette er jo baade Lægdslemmer og de andre Fattige blevne dyrere at forsørge. Men der er Forskjel: for hine er Forhøielsen kun 17 Procent, for disse derimod er den det dobbelte deraf eller 34 Procent. Herom mere nedenfor.

12. Lad os kortelig betragte Indtægtsposterne for hver af de to Hoveddele af Landet.

	⁠ Aarligt Middeltal.	1851–55.		1856–60.
I det Østenfjeldske:
1,	Pengebidrag	79,178	Spd.	109,277	Spd.
2,	Naturalbidrag	66,670	–	70,756	–
3,	Lægdsforsørgelse	90,563	–	89,855	–
4,	Brændevins-Indtægt	6,863	–	5,388	–
5,	øvrige Indtægter	27,098	–	39,326	–
	samlede Indtægter ⁠	270,472	Spd.	314,602	Spd.
I det Nordenfjeldske:		1851–1855.	1856–1860.
1.	Pengebidrag	43,533	Spd.	73,293	Spd.
2.	Naturalbidrag	19,252	–	23,753	–
3.	Lægsforsørgelse	71,579	–	85,239	–
4.	Brændviins-Indtægt	8,362	–	8,118	–
5.	øvrige Indtægter	19,599	–	30,799	–
	samlede Indtægter	102,325	Spd.	221,202	Spd.[1]

1. Lægges Tallene for det Østen- og det Nordenfjeldske sammen, saa burde de stemme med Tallene for det hele Land (§ 11) Men de gjøre det ikke ganske. Aarsagen er, at jeg ved den