af Mad og Klæder, men ogsaa for det Bryderi og Ansvar, som Pleiefaderen befrier Lægdsyderen for.
Blandt Fattigvæsnets Indtægter er der, som nedenfor vil sees, regnet med, hvad Lægdslemmerne ere anslaaede at koste, og det er altsaa tydeligt, at naar der fra Tid til anden gjøres saadan Forandring, at flere og flere Fattiglemmer gaa over fra den billigere Forsørgelse ved Lægd til den dyrere ved Bortakkordering, saa kan det have bidraget Sit til, at Fattigvæsnet har behøvet større og større Indtægter.
Noget Vist kan dog ikke siges herom, af den Grund, at der ikke haves særskilt Opgave over, hvad de Borttingede have kostet, og ialfald er Antallet af dem, som ere flyttede over fra den ene til den anden Forsørgelsesmaade, ikke saa stort, at Pris-Forskjellen kan have bidraget ret meget til den omtalte betydelige Forøgelse af det hele aarlige Pengebehov.
10. Det er mig ganske interessant at lægge Mærke til Forsørgelsesmaaden i hvert Amt. Der er stor Ulighed. Nogle Amter holde mere paa den gammeldags Lægdsforsørgelse, f. Ex. Christians og Nordre Bergenhus; andre, f. Ex. Nedenæs samt Søndre og Nordre Throndhjem, ere i dette Stykke ligesom mere fremskredne, saa Forsørgelsen ved Borttinging er bleven forherskende; i Finmarkens Amt har Lægdsforsørgelsen maaske aldrig været synderlig udbredt. – Men at fremstille Alt fuldstændigt, vilde falde vidtløftigt for disse Blade, og jeg indskrænker mig her til følgende Sammenligning mellem Landets to Hoved-Dele.
Det aarlige Middeltal af Forsørgede:
| ved | ved | paa andre | |
| det Østenfjeldske: | Lægd. | Bortakkordering. | Maader. |
| 1851–55: | 6,017 | 4,671 | 18,841 |
| 1856–60: | 5,193 | 4,875 | 16,621 |
| det Nordenfjeldske: | |||
| 1851–55: | 4,292 | 4,019 | 12,236 |
| 1856–60: | 4,337 | 4,757 | 13,386. |
