| helt | delvis | ialt | |
| Forsørgede. | Understøttede. | ||
| 1851–55: | 18,602 | 31,473 | 50,075 |
| 1856–60: | 18,815 | 30,354 | 49,169. |
Men den Smule Forøgelse, som vi her se paa de helt Forsørgedes Side, bliver mere end opveiet ved Formindskelsen i Antallet af dem, som ere blevne delvis understøttede, saa Total-Summen bliver mindre i det 2det Femaar end i det 1ste. Og hvorledes kan det rime sig sammen med, at Fattigkommissionerne stadig have maattet skaffe flere Penge tilveie?
7. At Opgaverne over Antallet af de Forsørgede og Understøttede ikke staar i Forhold til de Summer, som man har behøvet til Fattigpleien, det viser sig især paafaldende for den ene af hine to store Landsdeles Vedkommende, som man vil se af følgende Tal (aarlige Middeltal):
| helt | delvis | ialt. | |
| det Østenfjeldske: | Forsørgede. | Understøttede. | |
| 1851–55: | 10,999 | 18,530 | 29,529 |
| 1856–60: | 10,454 | 16,234 | 26,688 |
| det Nordenfjeldske: | |||
| 1851–55: | 7,603 | 12,943 | 20,546 |
| 1856–60: | 8,361 | 14,120 | 22,481. |
I det østenfjeldske viser her sig jo Aftagen i begge Klasser af Fattiglemmer, og dog have Fattigpengene maattet øges ogsaa der. Og vel er der Forøgelse paa de Fattiges Side i det Nordenfjeldske, men endda skiller det meget, at Forøgelsen i Penge-Beløbet er større.
8. Her kan det tilføies, at naar man fager Middeltallet af hine 10 Aars Fattigbefolkning, og sammenholder samme med det hele Indbygger-Antal, saa finder man, at for hvert Tusinde Indbyggere var der:
| helt | delvis | ialt. | |
| Forsørgede. | Understøttede. | ||
| i Landdistrikterne i | |||
| det Hele | 14 | 24 | 38 |
| særskilt i det østenfjeldske | 16 | 26 | 42 |
| – i det Nordenfjeldske | 13 | 22 | 35. |
