have ligget mere tilbage i en gammeldags Tilstand og Skik, men at de i den sidste Tid have gjort større Fremskridt og dermed ligesom halet ind paa de østenfjeldske saa Forskjellen mellem dem i det 2det Femaar ikke længer er fuldt saa stor som den var i det 1ste. Tænke vi os, at Fattigpengene fremdeles forøges med en større Procent i det Strøg, som hidtil har ydet mindre, saa er det jo klart, at Ydelsen tilsidst vil blive jevnstor med den i det andet Strøg.
6. Vi have altsaa seet, at Fattig-Pengene ere blevne forøgede, mere og mindre paa de forskjellige Steder, men dog overalt forøgede. Nu er det Spørgsmaalet: Hvorved er det vel bevirket?
Her skulde man tro, det maatte mest komme an paa Fattigfolkets Mængde eller paa Antallet af de Fattige, for hvis Skyld der samledes alt større og større Indtægter. Er der blevet flere og flere Fattige, saa var det jo rimeligt nok, at der ogsaa maatte skaffes flere Penge. Fattig-Listen for hele Rigets Landdistrikter kan fremstilles saaledes:
helt | delvis | ialt. | |
Forsørgede. | Understøttede. | ||
1851: | 17,237 | 32,299 | 49,536 |
1852: | 18,648 | 32,043 | 50,691 |
1853: | 19,127 | 31,265 | 50,392 |
1854: | 19,136 | 30,569 | 49,705 |
1855: | 18,864 | 31,188 | 50,052 |
1856: | 18,725 | 31,490 | 50,215 |
1857: | 19,094 | 30,128 | 49,222 |
1858: | 18,929 | 29,814 | 48,743 |
1859: | 18,611 | 29,294 | 47,905 |
1860: | 18,717 | 31,045 | 49,762. |
Det første, som her vækker Opmærksomhed, er den store Jevnhed fra Aar til andet, og for at forvisse os, om nogen bestemt Forandring er at iagttage, maa vi sammenfatte de mange Aar til to større Tidsrum med de aarlige Middeltal for hvert, saaledes: