I hvert af de to Femaar var altsaa Byrden større
for det østenfjeldske end for det Nordenfjeldske saa meget,
som 40 (Spdr.) er mere end 26, eller 47 mere end 35.
5. For hele Riget (Landdistrikterne) var Forøgelsen i Fattigpengene saadan, at
for hvert 100 Spdr. som der udredes i det 1ste Femaar, maatte der 124 Spdr. til i det 2det – altsaa 24 mere.
Men 24 paa 100 er jo, hvad vi kalde 24 Procent. Og beregner jeg Forøgelses-Procenten særskilt for hvert af hine to Strøg af Landet, finder jeg den saadan:
for det Østenfjeldske | 16 | Procent |
for det Nordenfjeldske | 36 | – |
Forskjellen mellem det Østen- og Nordenfjeldske viser sig saa at sige Amt for Amt, som man vil se af nedenstaaende Procent-Tal:
1, | Akershuus | 15 | 10, | Stavanger | 40 |
2, | Smaalenene | 32 | 11, | S. Bergenhus | 27 |
3, | Hedemarken | 15 | 12, | N. Do. | 22 |
4, | Christians | 6 | 13, | Romsdal | 28 |
5, | Buskerud | 12 | 14, | S. Throndhjem | 35 |
6, | Jarlsberg og Laurvig | 22 | 15, | N. Throndhjem | 27 |
7, | Bratsberg | 16 | 16, | Nordland | 73 |
8, | Nedenæs og Robygdel. | 21 | 17, | Finmarken | 73. |
9, | Lister og Mandal | 19 |
Paa en Undtagelse nær er jo Procenten for de 9 første Amter mindre end for Riget (24), og paa ligeledes en Undtagelse nær er den større i de 8 sidste Amter.
Jeg brugte nys det Udtryk, at Fattigbyrden var større i den ene Halvdel af Landet end i den anden. Sagen kan ogsaa under visse Omstændigheder opfattes saadan, at den offentlige Fattigvæsens-Indretning er mere udviklet eller at Tanken om de Trængendes Hjælp og Pleie ved det hele Samfunds Foranstaltning er fuldstændigere gjennemført paa det ene Sted end paa det andet, og ved saadan Opfattelse kunde man her, med den sidste Beregnings Oplysninger for Øie, udtrykke sig saa, at de nordenfjeldske Amter hidtil