Tal, hvormed de følgende Amter, fra og med Stavanger, alle sammen staa med lavere Tal. Omtrent ligesaa for Aarene 1856–60: Middeltallet er her 41, og paa samme Christians Amt nær ere Tallene for de 9 første Amter høiere, medens de for de 8 sidste Amter paa ligeledes et Amt nær ere lavere.
4. De 9 første Amter paa den ene Side og de 8 sidste paa den anden danne de to sammenhængende Strøg af Landet, som ere kjendte under Benævnelsen det Østenfjeldske og det Nordenfjeldske. Kommer man østenfra langs Kysten, saa faar man Grændsen mellem Lister og Mandals samt Stavangers Amter; mellem disse to Amter deler Aaen Sire, og netop dens Udløb har fra gammel Tid været Skillet mellem, hvad Almuen fremdeles kalder Østlandet paa den ene Side og (ikke Vestlandet, men) Nordlandet paa den anden.
Jeg minder om dette, ikke fordi jeg just tror, at denne Forskjel i Fattigforholdene uden videre skriver sig fra den Forskjel i Naturforholdene, som vel har fremkaldt hin gamle Deling, men fordi nærværende statistiske Deling bliver lettere at fastholde i Tanken derved, at den (maaske mere tilfældig) faldt sammen med hin folkelige og vel kjendte.
Hint Folketal var saaledes fordelt:
| i det Østenfjeldske | 668,746 | Indbyggere, |
| i det Nordenfjeldske | 623,486 | – |
saa det sees, at Befolkningen paa denne Maade saa temmelig er delt i to Halvdele.
Men nu kan jeg regne mig til, at hint Maal paa Fattig-Byrden (hvormange Penge der aarlig maatte udredes for hvert 100 Indbyggere) var:
| 1851–55. | 1856–60. | |||
| i det Østenfjeldsdke | 460 | Spd. | 47 | Spd. |
| i det Nordenfjeldske | 26 | – | 35. | – |
