en ny Tidsalder. Hvor brat Overgangen var, det sees ikke paa min Tabel saa meget, som det skulde; thi mindst 4 af de 8 Bibliotheker, som ere opførte for Tiaaret 1821–30, bleve oprettede netop i Aaret 1830. – Hvad har bevirket dette Opsving? Korte Yttringer i enkelte af Indberetningerne tyde hen paa væsentlig tre Ting: først den i 1829 foregaaede Fornyelse eller Omdannelse af Selskabet for Norges Vel, som fra nu af mere opoffrede sig for Landalmuens Interesser og blandt Andet tog imod Henr. Wergelands glødende Tilbud om at fare igjennem Bygderne som Selskabets Sendemand for at tale Almuebibliothekernes Sag (se Folkev. 1861, Side 366), og dernæst den med 1833 Aars Storthing (mon som Eftervirkning af den franske Juli-Revolution 1830?) indtraadte politiske Bevægelse, som mere end før greb Bondestanden og hvis Fordring paa Selvstyrelse blandt andet førte til Formandskabs-Loven af 1837. Selve den politiske Bevægelse har naturligvis vakt Trangen til boglig Oplysning og af Indderetningerne sees det, at ikke før vare Formandskaberne dannede, før de paa adskillige Steder hjalp til at faa Almue-Bibliotheker istand. – Endelig har der fra 1839 af været tilstaaet Bidrag til Almuebibliotheker af Oplysningsvæsenets
tokollen: „Dette fortræffelige, ved Hr. Provst Normanns Nidkjærhed anlagte Bibliothek er mig ved min Nærværelse paa Visitatsen i Ledanger foreviist. Jeg anbefaler paa det Kraftigste Indretningen vedligeholdt og fremmet af Legangers tilkommende Sognepræst, og vil glæde mig ved, naar jeg atter kommer, at finde Samlingen forøget med gavnrige Skrifter, til Sædeligheds og Oplysnings Fremme blandt Almuen.“ Næste Aar visiterede Provsten, og af hans Paategning sees, at „det blev under Visitatsmødet af samtlige Tilstedeværende vedtaget, at til dette Brug skal aarlig ydes 2 Skill. af hver Gaardbrugende i Legangers Præstegjeld og frivilligt aarligt Bidrag hertil indsamles af de Konditionerede.“
