ner efter Mænd, som havde været med i et af Biskop Hansens „Læseselskaber“, samlede sammen det opløste Selskabs adspredte Bøger og stiftede for en 40 Aar siden det Almuebibliothek, som endnu bestaar, og Bibliothekaren, Beretningens Forfatter, bevarer selv Biskoppens Minde med Taknemmelighed, idet han (i udtrykkelig Modsætning til hvad jeg havde yttret om Hansen) ikke finder andet, end at de Anskuelser, som han udbredte, kunde forenes med den ret forstaaede christelige Tro. Han siger blandt Andet saa:
„Det er vistnok saa, at jeg ogsaa hørte Enkelte tale om den gale Bispen“ og „de gale Bøger“; men dette var af de Enfoldigste, om jeg maa sige: de Raaeste. Derimod var det af Sognets fornuftigste og hæderligste Mænd, som kunde skjønnes at have været Medlemmer i Læseselskabet, og disse talede om Biskoppen med en anden Tone. Jeg havde ligeledes Anledning til at tale med nogle Militære af den gamle Klasse, da Biskoppen brugte den Skik ved sine Visitatser at fremkalde Soldaterne for at overhøre dem i deres Christendoms-Kundskab; disse talede ogsaa om Biskoppen med Ære og Berømmelse.“
Og foruden at nogle Almuebibliotheker i Christiania Stift datere sin Oprindelse fra de „Sogneselskaber“, som dannede sig efter Biskop Bechs Anvisning og med Formaal at fremme Jordbrug og Husflid og overhoved Alt, hvad der hørte med til Sognets Vel, saa staar f. Ex. Bibliotheket ved Meraker Kobberværk, øverst oppe i Stjørdalen i Throndhjems Stift, ligeledes som et Minde om den Tids store Iver for Folkets praktiske Oplysning: det er oprettet Aar 1810 med Understøttelse af det kongelige danske Landhusholdnings-Selskab. Ogsaa i Nordlandene er der et Bibliothek fra et af Aarhundredets første Aar.
Men i Krigsaarene før 1814 og i de trange Aar nærmest efter forfaldt mange af disse Stiftelser, og der kom faa nye[1], indtil der strax før Aaret 1831 begyndte som
- ↑ Det sees dog, at Neumann, Biskop i Bergen fra 1822, strævede med Almuebibliothekerne. Ved Visitatsen i Lekanger 1823 saa han efter Bibliothekets Bøger og skrev saa i Pro-
