man maatte høre om og formaa at sætte sig ind i Almuens Livsforholde i en Bygd som Lebesby, nordenfor Grændsen for Byggets Væxt, yderst mod Nordishavet, der vil man ligesaa føle en behagelig Overraskelse ved at høre om et med Kyndighed og Omhu bestyret og mere og mere benyttet offentligt Bibliothek.
Som med Hensyn til Stedet, saa er det ligeledes af Interesse at lægge Mærke til Forskjel med Hensyn til Tiden. Om 1144 af hine 115 Bibliotheker kan jeg anføre, hvad Tid de bleve oprettede, nemlig:
| i | Aarene | 1801–10: | 3 | Bibl. |
| - | – | 1811–20: | 3 | – |
| - | – | 1821–30: | 8 | – |
| - | – | 1831–40: | 21 | – |
| - | – | 1841–50: | 22 | – |
| - | – | 1851–60: | 54 | – |
| i | Aaret | 1861: | 3 | – |
| tilsammen | 114 | Bibl. | ||
Almue-Bibliothekerne høre dette Aarhundrede til, og der er Sammenhæng mellem de første Aars Begyndelse og Nutidens Udvikling. Det er som et Træ, der har skudt i Høiden og forgrenet sig. Den store, tætte Krone er sammensat af ældre Grene og af yngre Skud.
I Folkevennen for 1861, Side 360 flg., talte jeg om Begyndelsen, da Biskop Hansen i Christianssand, fra 1798 af, af Biskop Bech i Christiania i Forbindelse med Selskabet for Norges Vel, fra 1810 af, planmæssig lagde an paa at faa indført dette nye Middel til en ny Oplysnings Fremme, og jeg yttrede Ønske om at faa vide, om der var Sagn efter disse Mænd ved noget af de nuværende Almuebibliotheker. Ja der er; en Indberetning fra en Bygd i Christiansands Stift veed at fortælle, at Søn-
