Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1863.djvu/572

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
568

8 Børn (den ældste, Berit, om hvem vi skulle faa høre mere siden, var 17–18 Aar).

6. Elen Thomasdatter, gift med en Bu-Fin i Balsfjiorden. En Del Børn.

7. Nils Thomassøn, Inderst længer oppe i Storskoven, gift første Gang med en Bufin-Pige fra Balsfjorden, anden Gang ligesaa med en Bufin-Pige fra Karlsø. 1 Barn med hin og 2 Børn med denne Kone. Medens det stadige Talesprog i disse Familier ellers er det Kvænske, tales her mere Finsk.

8. Berit Thomasdatter, paa Maukstad se under No. 4), blev gift første Gang med en svensk Fjeldfin, som slog sig for her i Dalen (efter ham en ukonfirmeret Datter), anden Gang med en „Ola Kvæn“ (3 Børn). Denne Ola er kommer fra „russisk Finland“, flyttede som ung til Norge og blev i Lyngens Kirke konfirmeret af Stockfleth.

Et af Børnene her i Huset, en Gut paa 7 Aar, blev mig et Exempel paa Børne-Opdragelsen i disse kvænsk-finske Familier i det nære og venskabelige Nabolag med Norske: jeg fandt, at Gutten baade forstod og talte alle tre Sprog.

Jeg talte med flere af Børnene efter Gamle Thomas, og det var overmaade kjært at høre, hvor vel han i sin daværende Ensomhed her i Storskoven havde sørget for sine Børns christelige Opdragelse. Der var ikke Kirke den Tid paa mange Miles Afstand; men der var Christendom i hans Hus, og efter hvert som Børnene fik Alder til det, lod han dem reise til Tromsø og konfirmeres der, og der havde Familien sin Altergang. Og som disse Folk fra gammel Tid af have staaet i bedste Forstaaelse med de svenske Fjeldfinner (det er tildels ved dem, de have faaet sin Forsyning af Bøger, saasom de her vankende Fjeldfinner, skjønt talende en finsk (lappisk) Dialekt, dog bruge kvænske Bøger), saa have de gjennem dem modtaget den mærkelige religiøse Strøm-