at han, skjønt født nede i den norske Bygd i Soløer og norsk opvoxet, dog egentlig var baade paa Faders og Moders Side af finsk (kvænsk) Herkomst fra Finskoven – et Slægtskab, som kom ham vel med, da han som Soldat i Krigens Tid laa i Felt netop her oppe i Skoven ved den svenske Grændse. Og just denne Mand skulde blive det eneste Exempel her i denne Kreds paa Ægteskab mellem Norsk (thi som Norsk gjaldt han baade i egne og i Andres Øine) og Finsk-Kvænsk.
3. Abraham Thomassen kom alt øst til Porsanger i Finmarken, blev gift der med et Fruentimmer af „Skolperne“ (de indfødte Norske) og er død.
4. Anders Thomassøn besøgte engang sin Broder i Porsanger og fik sig der en kvænsk Hustru, født i Sverige, men indflyttet til Porsanger; nu bor han paa Maukstad nær Skjeggenæs, som Føderaadsmand hos sin eneste Søn Moses. Denne sidstes Kone er af meget blandet Herkomst, nemlig af følgende Forældre: 1) Moderen var halv kvænsk og halv finsk, født i Sverige, med Fjeldfinner kommen til Bardodalen, der opvoxet (vel som Gjæter- og Tjenestepige) hos en sørlandsk Familie og endelig gift med en Mand i Balsfjorden eller 2) Faderen, der var født Fin, men opvoxet hos Norske i nævnte Bygd. Hos disse Forældre var altsaa Moses’s Kone opvoxet, og hun talte kanske bedre og lettere Norsk end Finsk og Kvænsk; men hun forstod dog begge Dele, og hendes Børn (hun har 3 smaa) lære alle tre Sprog. – Dernæst:
B. Gamle Thomas’s Børn af andet Ægteskab (medens den første Kone havde været kvænsk, var den anden finsk):
5. Per Thomassøn, paa Fadersgaarden Skjellet nær Skjeggenæs og Maukstad, gift med en Kone, som var af finsk Fader og kvænsk Moder. I smaa Kaar og med
