Side:Folkevennen 1863.djvu/554

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
550

(det er ogsaa en af Virkningerne af Slægtens tusindaarige Flytte-Liv) er der nok omtrent saa lidt som muligt af Sands for Sagn og Fortælling og Historie, og om man vilde spørge efter, skulde man vist træffe mange Finner, som ikke have gjort sig nogen Tanke om, hvad det vil sige, at vi skrive Aar 1863. Men de ere lige glade for det, de glide paa Tidens Strøm og bruge sine Øine og Øren, og alle Sandser med stor Gløghed og drive sin Dont med Maade og flytte efter Omstændighederne og lade saa Fogden og Handelsmanden og Præsten og hvem som vil sørge for Bestyrelsen. Derfor vilde jeg sige, at der maatte være vaagnet som en ny Aand mellem disse Folk, om jeg fik høre, at de havde begyndt at interessere sig for saadanne Ting som Kommunevalg og Skatteligning. Her kan jeg ogsaa anføre, hvad jeg hørte som almindelig Mening der nord, at Finnen nok mangler Begavelse for saadanne høiere Livsstillinger som at være Handelsmand eller Embedsmand. I dette Stykke staar Kvænen vistnok over ham.[1]


  1. Af Lektor Friis have vi et mærkværdigt og værdifuldt Landkaart over Finmarkens Amt, saaledes indrettet, at vi Hus for Hus hele Amtet over kunne se, 1) hvad Slags Hus det er, om Stuebygning eller Gamme, 2) hvad Familie der bor i Huset, om norsk, finsk eller kvænsk, og 3) om der i Familien er nogen Person, som kan tale noget af de to Sprog, som han ikke selv hører til. Man kan kalde det et Kaart over netop Samfundsforholdene som jeg her taler om. – Og det skal have været Planen med Udarbeidelsen af dette Kaart, at det skulde udgives paa nyt med visse Mellemrum f. Ex. hvert 10de Aar, for at vi skulde faa se, hvor vidt der foregaar Forandring med Boligerne (om der bliver flere og flere tømrede Huse istedenfor Gammer) eller med Sprogkundskaben (om den udbredes videre og videre). Men dette med Sprogkundskaben der ellers er et saa overmaade væsentligt Stykke i Samfundsforholdet mellem de tre Stammer, er i Grunden noget, som maa afgjøres ved Skjøn, og dette Skjøn kan falde forskjelligt ud ved de forskjellige Tællinger. Om en og samme Person kan jo paa