| en | okt | yksi |
| to | guökt | kaksi |
| tre | golm | kolme. |
De her aftrykte finske Ord ere efter Stockfleths og Friis’s Bøger eller efter den Finne-Dialekt, som tales i det egentlige Finmarken. Det finske Fadervor, som jeg nu lader følge, er taget af en nylig udkommet Bog af en af Finlands Præster, skreven for Finnerne ved Enare-Vandet, en Trakt, som hører til Storfyrstendømmet Finland, men ligger op mod den østlige Grændse af vort Finmarken. Det derefter følgende kvænske Fadervor er efter det finlandske Bogsprog. Overskriften finsk Herra Rukkos, kvænsk Herran Rukous, betyder Herrens Bøn.
Mii Eetsj kote læh almest. Pasottum lævus Tu nommad. Alda puodus Tuu vældekoddad. Sjados Tuu taattud, nuut eendnamest, kuo almest. Adde miijan taan væivi mii jyöehe pæivæli leipim. Ja adde miijan mii suddoidim addagas, nuutkuo miiuv addagas addelep mii velguliidim. Ja elæ tualvu mii kiusadossan, mutto pææsteh mii paast. Talle Tuu li vældekodde ja vuöime ja kudne, nuuvhannavuodast. Amen.
Isä meidän joka olet taivaisa. Pyhitetty olkon sinun Nimes. Lähes tulkoon sinun waltakundas. Tapahtukoon sinun tahtos, niin maassa, kuin taiwaassa. Anna meille tänäväivänä meidän joka päiwäinen leipämme. Ja anna meille meidän syntimme anteeksi, niinkuin mekin anteeksi annamme meidän velwollistemme. Ja älä johdata meitä kiusaukseen. Mutta päästä meitä pahasta. Sillä sinun on Waldakunta ja Woima ja Kunnia, ijankaikkisesti. Amen.
svarede „Jomal anta.“ Ordene i dette Svar vil man finde igjen i Exemplerne, og man vil deraf se, at Finskovens „Finner“ ere af samme Stamme som Finmarkens „Kvæner.“ Sproget røber dem.
