Denne siden er ikke korrekturlest
537
sammen til Tale, og hvori Sprogets Liv er gjemt. Denne Sprogforskjel, som Folk oppe i Finmarken have Anledning til at høre hver Dag, er en af disse store Mærkværdigheder, som man maatte kjende Menneskehedens Historie for at forstaa tilfulde, og som atter og atter indbyder og opfordrer Forsker-Sindet til at fordybe sig i Studiet af Menneskeslægtens Skjæbner i de svundne Tidsaldere.
De to Stammer Finner og Kvæner kunne rigtignok ikke forstaa hinanden uden videre, og de have faaet hver sit Skriftsprog. Men ved Siden af den store Forskjel fra Norsk bliver dog det Finske og Kvænske kun som to Mundarter af et og samme Hovedsprog. Det vil maaske more Folkevennens Læsere at se nogle faa Ord til Prøve:
- ↑ 1,0 1,1 Dette er saa at forstaa, at de to Stammer af Finnefolket, som vi kalde 1, Finner og 2, Kvæner, bruge om sig selv hine det Navn Sabme (i Flertallet Samek) eller Sabmelasj, disse det Navn Suomalainen. Kjernen af disse Ord er Sam og Suom, Resten er Endelser.
- ↑ Af dette Exempel kan det forstaaes, hvorledes det ovenfor omtatte Navn Lantalainen paa Kvænsk kan være det samme som Laddelasj paa Finsk, idet dd og nt vexle.
- ↑ Jeg traf engang en Mand, som jeg vidste var fra Finskoven i Soløer, og for at prøve, om han var af Finskovens finske Beboere, hilste jeg ham med et „Hywä päiwä,“ og han
| Norsk. | Finsk. | Kvænsk. |
| Gud | Ibmel | Jomala |
| Fin | Sabme eller | |
| Sabmelasj[1] | Suomalainen[1] | |
| Fjeld | varre | vuorre |
| Øie | tsjalbme | silmä |
| Lærdom | oappa | oppi |
| forstaa | ibmerdet | ymmertää |
| Fugl | lodde | lintu[2] |
| Bryst | radde | rintu |
| give | addet | anta |
| Dag | bæive | päiwä[3] |
