for Boglaan og Bestyrelse; disse traadte i Kraft fra Nytaar 1861, og man har fundet sig vel med dem. I Besvarelsen af de enkelte Spørgsmaal har Indberetningen, som er forfattet i Begyndelsen af 1862, nærmest taget Hensyn til Lebesby Hovedsogn alene, da Regnskab og Indberetning for Regnskabsaaret 1861 endnu ikke var indløbet fra Underbibliothekaren i Annex-Sognet Kjøllefjord, og det oplyses, at hele Hovedsognet ikke tæller mere end 64 voxne og læsekyndige norsktalende Indvaanere, saa Bibliothekets Læsekreds ikke kunde være stor.
Samme Besvarelse, eller den egentlige Hoveddel af Indberetningen om dette interessante Exempel paa et Almue-Bibliothek, meddeler jeg hel; derved opnaaes med det samme, at Læseren bliver bekjendt med de Spørgsmaal, som ligge til Grund for alle disse Indberetninger, altsaa ogsaa for hele nærværende Fremstilling.
1. Af Bibliotheket, der er bestemt for det hele Præstegjeld, beror 23 i Lebesby og 13 i Kjøllefjord, og med denne Fordeling skiftes Bøgerne een Gang aarlig
2. Det blev oprettet i Aaret 1850.
3. Det har nydt en Understøttelse af 30 Spd. af det dertil bestemte offentlige Fond.
4. I det sidste Regnskabsaar var Kommunens Bidrag 1 Spd. 72 Skill.
5. a) Bibl. har i Lebesby Sogn 2 faste bidragydende og i det sidste Aar 12 laantagende Medlemmer, hvilke Sidste svare en Kontingent af 24 Skill. for Aaret eller 2 Skill. for Maaneden mod at erholde, i Forhold til hvor langt de bo fra Udlaansstedet, 1 eller 2 Bøger hver Gang. De faste Bidrag samt Kontingenten i Lebesby Sogn udgjorde i det sidste Regnskabsaar 1 Spd. 106 Still.
b) Anden Pengeindtægt end de ovenfor nævnte har Bibl. ikke havt i Aarets Løb, men har derimod modtaget offentlig og privat Gave af Bøger.
6. Adgangen til at laane Bøger staar aaben for enhver Indvaaner af Præstegjeldet mod den fastsatte Leie (se Nr. 5, a).
7. Bestyrelsen er ordnet af Formandskabet ved Regler, som
