af Biskoppen ere approberede. Bibl. bestyres saaledes af Sognepræsten tilligemed 2 af Formændene, medens Udlaanet og Regnskabsholdet besørges ved en Bibliothekar for hver af Afdelingerne. Bibliothekar i Lebesby er Sognepræsten, og i Kjøllefjord en af denne valgt Mand.
8. Bibliothekarerne nyde ingen Løn.
9. Bibl. eiede ved Udgangen af forrige Aar 136 Bøger, hvoriblandt nogle Dobbelt-Exemplarer. Tallet af forskjellige Bøger udgjorde 116.
10. Tallet af Udlaan i det sidste Regnskabsaar udgjorde i Lebesby Sogn 52.
11. Efternævnte 10 Bøger ere de, som i det sidste Aar mest have været udlaante i Lebesby Sogn:
1. Almuevennen, 13de Aargang.
2. Norges Historie af Sigwart Petersen.
3. Philip Ashton eller den nye Robinson.
4. Stockfleths Dagbog.
5. Folkevennen, 9de Aargang.
6. Missionær Miertschings Reise-Dagbog.
7. Egedes Dagbog ved Eilert Sundt.
8. Opbyggelige Fortællinger og Betragtn. 3die Samling.
9. Det gaaer godt. Troestanker af Johann Hill.
10. Blandinger, udg. af Folkeskriftselskabet i Haderslev 1853.
12. Nogle nærmere Oplysninger følge.
a) Fortegnelsen under Nr. 11 er ikke her saa oplysende, som den andre Steder kan være. Da Omstændighederne have medført, at forholdsvis mange af Bøgerne ere læste, og saaledes faa af dem komme til et udmærket hyppigt Udlaan (mest fordi Laantagerne have lange Veie), saa kan man af hin Fortegnelse ikke strax slutte, hvilken Læsning der tiltaler Folket mest. En sikkrere Slutning kommer man maaske til ved at tælle Udlaanene af hvert Slags Bøger. Paa Aaret 1861 falder da i Lebesby Sogn:
| 17 | Udlaan | af | Opbyggelsesskrifter, |
| 18 | – | - | historiske Skrifter, |
| 17 | – | - | almindelige Folkeskrifter. |
b) Sommertiden synes paa Grund af Fiskerlivets Uro og Ubekvemmelighed at være mindre gunstig for boglig Syssel. Ulige bedre gaar det om Vinteren, og til denne Aarstid sker den allerstørste Del af Udlaanene; f. Ex. i 1861: af 52 Udlaan fandt de 42 Sted i de 6 Vintermaaneder Oktober til Marts.
