mere spredt end ellers i Landet. Der er lange og besværlige Veie med farlige Sunde og Fjorde mellem Bibliothekerne og de læselystne Folks Boliger.
Og som det er vist, at Veilængdens Hindring er størst for Folk i det nordligste Stift, saa er det troligt, at Almuen her mere end ellers i Landet er bundet til vedholdende Arbeide for Livs-Opholdets Skyld, saa der bliver liden Tid tilovers for Læsning.
Det nordligste offentlige Bibliothek i Verden er maaske det i Lebesby Præstegjeld i Finmarken; ialfald hører den nordligste Spids af Europas Fastland til dets Distrikt. Det blev oprettet 1850 ved Gaver, fornemmelig af Stavangers Traktat-Selskab og daværende Sognepræst Wetlesen; det skulde være til Brug for enhver Indvaaner i Præstegjeldet, og en Del af Bøgerne blev oplagt i selve Lebesby Hovedsogn, en anden Del i Kjøllefjord Annex alleryderst mod Nord, og til sine Tider bleve disse Afdelinger ombyttede, for at begge Sogne skulde faa Leilighed til at benytte alle Bøger. Der var fastsat en billig Leie for hver Laantager, at Bibliotheket kunde faa Indtægter til yderligere Bogkjøb. I de første Aar var dog Søgningen og dermed Indtægten liden, og det gik smaat med Bogsamlingens Forøgelse indtil 1858, da Bibliotheket fik et offentligt Bidrag, af Oplysningsvæsenets Fond. Forsøgsvis bragtes Sagen nu paany i Gang paa den Maade, at Bøgerne udlaantes uden nogensomhelst Betaling og saaledes, at Sognepræsten, efterhaanden som han traf paa Personer, som røbede nogen Læsefærdighed og Lærelyst, skaffede dem en Bog i Haanden. Man ventede, at Bogsamlingen med de mange nye Bøger, som vare blevne indkjøbte, nu skulde blive mere søgt. Men det blev fremdeles Faa, som af sig selv søgte nye Boglaan, og man blev vis paa, at Bibliotheket ikke vilde blive rigtig benyttet, med mindre det ogsaa kostede noget. Overensstemmende hermed blev der udarbeidet nye Regler
