ligt Loft staar paa Gaarden Røgnestad. Det er beklædt paa Vægge og Tag med Tavler og Skilderier og har hemmelige Tilgange. Det skal være saaledes indredet af en, der hedte Aasmund. Omkring Svalen er Skydeglugger. Denne Aasmund rømte som Soldat, hvorpaa Øvrigheden skulle fange ham, men han forskandsede sig i Loftet. Da de kom for at gribe ham, satte han en Maalestang – en Stang 6 Alen 6 Tom. lang, som bruges til Jordudmaaling – paa en Agerkant, skjød 12 Pile med sin Staalbue i den, den ene over den anden, og raabte, at dersom de kom i Nærheden, skulde ligesaa mange Pile sættes i dem. De maatte da lade ham være i Fred. Jeg har selv været i Loftet og seet dets Indredning, men kan ikke specielt beskrive det, da her er mange Aar siden.
Jeg vover at lægge frem en Række Forsøg paa at afbilde Sprogets forskjellige Skikkelser omkring i Bygderne.
Ivar Aasen og andre saadanne rigtige Sprogkjendere ville vistnok med Rette kunne beklage sig over den ufuldkomne Retskrivning i de fleste af disse Forsøg, de kunne sige, at Bygde-Sprogenes Skrøbeligheder her komme altfor meget tilsyne; de ville maaske vende sig bort fra disse Stykker med Ærgrelse og kalde dem Vrænge-Billeder.
Der er ogsaa dem, som vende sig bort fra selve Bygdemaalene og kalde dem smagløse.
Men jeg har gjort Regning paa et Sind, som kan overse Ufuldkommenheder ved det Ydre og fæste Tanken ved det, som er bagenfor.
