strakt efter Længden, kun med den Forskjel, at Maskerne er meget mindre aabne.
Vi maa imidlertid aabne Maskerne meget mere for at kunne faa Silden til at blive hængende i dem. Dette kan man forestille sig saaledes. Naar man med den ene Haand tager fat i c og med den anden i b og nærmer Hænderne saameget til hverandre, at Afstanden bliver saa stor, som Touget a er langt, vil Garnet ligesom falde ned, og komme til atse ud som Fig. 2.
Derved aabnes Maskerne. Fremgangsmaaden er imidlertid den, at man binder Garnet fast til omtrent 1⁄3 kortere Toug. Dette kaldes at „fælde,“ og Touget, som dertil benyttes, kaldes „Tenil“ eller „Fælding.“ Garnet forsynes paa alle 4 Sider med saadant Toug. Det vil heraf sees, at Maskerne ere høiere, end de ere brede, og det passer jo overmaade godt; thi al Slags Fisk undtagen Flyndren er høiere, end den er bred. Jeg sagde, at man brugte omtrent kortere Toug. Man falder nemlig forskjellig efter den forskjellige Anvendelse. Et Garn, som sættes paa Bunden, har høie, spidse Masker, medens det Garn som hænger i Vandet har mere 4kantede Masker, da Stenvægten nedenunder selv strækker Garnet. Dette vil forstaaes senere. Hvad nu Størrelsen angaar, saa bestemmes denne ved Afstanden mellem de Knuder, som holder Garnet sammen. Paa et ud-
