udøves paa Vestlandet under Vaarsildfisket. Folkevennens Redaktør, Hr. Kand. Sundt, har i Møllergadens Skolehus holdt et Foredrag om den Del af denne samme Materie, som omfatter Fiskernes Vilkaar, og dette Foredrag er senere trykt. Til dette slutter sig nærværende Stykke, der vil forsøge at klargjøre en anden Side af denne for Landet saa vigtige Bedrift, nemlig den egentlige Udøvelse af Fiskerens besværlige og møisommelige Gjerning.
Som bekjendt kommer Silden hver Vinter ind under Kysten for at gyde sin Rogn. Til Rognens Udvikling udfordres visse Vilkaar, som Silden fremdeles alene kjender; thi endnu veed Menneskene Lidet derom. At finde en bekvem Plads er dens Hensigt og derfor gaar den rundt og rundt, efterat den allerede er kommen ind paa det forholdsvis grunde Vand. Den holder sig som oftest paa en Dybde af 20–40 Favne Vand, medens den dog ogsaa gaar ind paa langt grundere Vand, f. Ex. 6 til 7 Favne. Enhver veed nu, at der gives 2 Slaas Net, hvormed man fanger Fisk, idet man rimeligvis over det hele Land i hvilkensomhelst Indsø har et Garn eller en Not (Vad). Disse samme Redskaber bruger ogsaa Sildefiskerne, idet Garnet bruges paa dybt, Noten paa grundere Vand. Da nu Silden som sagt staar mest paa 20–40 Favnes Dybde, er det paa Forhaand rimeligt, at Garnfiskernes Antal er størst.
Garnet fanger paa den Maade, at Silden borer sit Hoved fast i Maskerne, og saaledes trækkes op med Garnet. Det bindes af Hampetraad eller i de senere Tider ogsaa af Bomuldstraad. Da nu Silden skal sætte sig fast i det, maa Maskerne være saaledes formede, at de baade i Størrelse og Form kan komme til at ligne Sildens Gjennemsnit. Vi skulle nu se, hvorledes dette opnaaes. Et nybundet Garn ser omtrent saaledes ud, Fig 1, naar det er ud-
