strakt Garn gaar der 19–22 saadanne Afstande
Fig. 3.
som fra a til b paa denne Tegning paa
hver Alen, saa at altsaa hver Maske bliver
omtrent 1 □ Tomme. Ved at forøge eller formindske
Antallet af disse Afstande, kan man altsaa bestemme Maskernes
Størrelse. Naar nu Garnet er fældet og paa
alle Sider omgivet med saadant Toug, som vi brugte
til at fælde med, har vi kun en Ting at gjøre med det,
førend det er brugbart. Som vi erindre, fanger Garnet
derved, at Silden sætter sig fast i det, og altsaa maa
Garnet staa som en Hindring i Vandet. Dette opnaaes
ved at fastbinde Stene til den ene af de længste Kanter, og
Kork til den modsatte; men Korken maa ikke have større
Bærekraft, end hvad der er tilstrækkeligt til at bære selve
Garnets Tyngde uden at formaa at løfte Stenene. Korkstykkerne
staa saa langt fra hverandre som fra Albuen til
Fingrene og den hele Samling af Kork kaldes „Flaaen.“
Naar nu dertil kommer et Toug i hver Ende af Garnet
til at trække det op med, er det fuldt færdigt. Et Garn
er efter at være fældet 10 Favne langt og i Forhold til
Maskernes Antal 212 til 412 Favne dybt, eller, om man vil,
høit. Til en Garnbaads fulde Udrustning hører 16–30 Garn.
Vi nævne her stadigt Garn-„Baad“ uden at have talt det mindste om Baaden.
Vedføiede Tegning Fig. 4 er en nogenlunde tro Afbildning af en Stavangersk Fiskebaad, idet vi ved Stavangersk mene fra Stavanger og Omegn, Jæderen, Ryfylke og Karmøen. Hvis imidlertid disse Egne vilde rose sig af at bygge disse Baade selv, da berøvede de Hardangerne deres Ret; thi saavidt mig bekjendt kommer snart sagt hver eneste Baad fra Hardanger. Kun en meget liden Del bygges i Ryfylke. Naar vi nu tænke paa Kand Sundts Tegning og Fremstilling af Listerbaadene, maa vi komme til et lignende Resultat som han med Hensyn til Listerbaadens Fortrin. Listerbaa-
