mindelige Flytte-Tider, hvis jeg fremturede udi min Tarvelighed. Men de fleste af disse Prædikantere, som plejede deres Legemer godt, ere for længe siden døde og begravne. Jeg derimod, som holder ved det gamle, og lever afholden, lever endnu.“
Den Beskyldning for Gjerrighed han ved sit indgetogne
og tarvelige Levnet paadrog sig, er saa ofte omtalt
og gjendreven, at vi her kan indskrænke os til at omtale
den i al Korthed. Den fik unegtelig et sterkt Skin af
Sandhed ved den „Attention“ han havde til sine Sager,
hvilken Holberg ogsaa indrømmer „er noget vanskelig at begribe,
især hos en aldrende Mand, der ingen Børn efterlader
sig. At samle mest paa Rejsepenge, naar Rejsen er
til Ende, at gnie mest paa Proviant, naar man seer Havnen er
gandske ubegribeligt, ja ligesaa latterligt som den Mands Gierning,
der med stor Omhyggelighed satte sit Haar udi Bukler om
Aftenen, da han var dømt til at miste Hovedet om Morgenen.
Men der er mange Ting som ere vanskelige at begribe,
og som dog ere gandske naturlige og menneskelige.“ Noget
ganske „menneskeligt“ var det jo ogsaa, at hans tilvante
strenge Regelmæssighed ogsaa med Hensyn til Pengesager
var bleven ham en anden Natur; det var ham i sig selv en
tilfredsstillende Beskjeftigelse at holde alt, hvad han havde
med at gjøre, i god Skik og Orden, og han var nøjeseende
med sine Udgifter, om de havde et fornuftigt Øjemed eller
ikke. Dette sidste kunde vel ofte i det daglige Liv gjøre et
ubehageligt Indtryk, som naar hans Venner klagede over
at han i det selskabelige Liv satte dem paa den samme
knappe Ranson, som sig selv; men med Hensyn til dette,
som vel for en væsentlig Del har bidraget til at begruude
Beskyldningen for Gjerrighed kan det vel – som Smith[1]
Attention, Opmærksomhed.
- ↑ Om Holbergs Levnet og populære Skrifter. Ved C. W. Smith Kjøbenhavn 1858.