tiltog med Aarene; som Barn drak han Vin blandet med Vand; i senere Aar skyede han den værre end Forgift, og drak kun „Vand og magre Kjødsupper, item Kaffe tvende Gange om Dagen.“ „Jeg staaer op om Morgenen Klokken 7, drikker derpaa min Caffee, studerer, spiser, og medens jeg klæder mig, bander min Skræder etc. Det sidste skeer, efterdi mine Klæder ere saa trange, saa at det er fast det samme som at føre sig i Harnisk. Mit Middagsmaaltid begynder precise Klokken 12, og varer kun et Qvarteer, saa at jeg udi halvanden Time, nemlig fra Klokken tolv til halvgaaen to, haver spiset, læset en halv Time, faaet en liden Slummer, drukket min Caffee, og skrevet en Side, førend jeg ved samme Klokkeslet klæder mig og; gaaer ud, da jeg endda ofte finder andre Folk siddende og maabe efter den anden og tredie Ret.“ Saaledes gik hans Liv Dag ud og Dag ind den samme regelmæssige Gang, saa at han for sit Vedkommende ikke behøvede at beklage sig over den nye Kontorkalender, hvori Ugedagenes Navne var udeladte, saa at man maatte invitere Gjester til Polycarpus eller Blasius istedenfor til Onsdag eller Torsdag; „thi naar min Kammer-Pige bringer mig til Middags-Maaltid en Havre-Suppe med en Kalve-Steeg, veed jeg at det er Mandag, og naar den 3die Ret, som er Fisk, kommer dertil, er det det samme som hun vil sige: i Dag er Tirsdag, og saa fremdeles.“
En saadan Levemaade stemte i de Tider ikke vel med hvad Holberg kalder „den nordiske Philosophie“ – som endnu tildels kan kaldes den norske – og som bestod i, „at være sin Appetit hørig og lydig, at drikke et godt Glas Viin til sine 4 a 5 Retter Mad, og at lade sig bære udi en Portechaise eller trække af 2 Heste udi en Æske, naar man vil besøge sin Naboe;“ og hans Venner spaaede ham en hastig Død, „hvis jeg ikke multiplicerede mine Middags- og Aftens-Retter, ja de have ligesom opsagt mig Livet til hver Mikkelsdag og Paaske, som her ere de al-
