Side:Folkevennen 1863.djvu/117

113

Vi have nu seet, at det danske Nordmaal i Sønderjylland endnu har saa meget af gamel Malm, at det vel kan dane et levende Danevirke imod Sønden. Det har lidt Meget. Tydske Lensfyrster, Adel, Øvrighed, indflyttet tydsk Borgerskab have gjort Alt muligt med Tvang, Lokkelse og List for at rykke det danske opp med Roden og sette Tydsk isteden. Modersmaalet trengtes ud af Thinget, Kirken, Skolen. Ingen kunde i Angel vorde confirmeret og naa borgerlig Rett eller Giftermaal uden han kunde tale tydsk; Presterne optendtes af et blindt Had mod det Danske, og forbandede og forfulgte det lige ind i Huslivet som Djævelskab, som Hindring for og Fiende af Oplysning og Kristendom, fordi Sognefolket ikke kunde skjønne den udenad lærde tydske Børnelærdom. Modersmaalet haanedes og traadtes under Føder, alle Klager holdtes tilbage, alle Kongebud til dets Frelse lagdes hen. Skolelærerne oplærdes udelukkende paa Tydsk, alle lærde og Borgerskoler vare tydske; Dansk lærdes ikke i dem; Studenterne maatte gaae til Kiel og vere der i 2 Aar. Bønderne gjorde vel mange og iberdige Skridt for at faae igjen Modersmaalet, og dermed sin egen aandelige Frihed. Men først efter Treaarskrigen, som de sønderjydske Stridsmend toge Deel i med saa megen Troskab og Hæder – fikk Landsmaalet endeel af sin gode Rett. Dog end høre 8 Sogne af Angel langs Slien og 6 danskfrisiske Sogne under det tydske Bogmaals Eenevelde. – Men der ere nu fleere lærde Skoler med dansk Maal; i Flensborg Skole nyttes Dansk jevnt ved Siden af Tydsk i hvert sit Emne. Studenterne have faaet Lov til at gaae til Kjøbenhavn og de allerfleste gjøre det. Skolelærerne faae dansk Danelse i Tønder. – I Røding er en dansk Bondehøiskole. Et slesvigsk Folkeskriftselskab, der staar i Sambaand med vort Samfund, udgiver danske Bøger, deriblandt fleere Sagaer. Fleere fedrelandssindede Mend i Kjøbenhavn have igjennem en Fylgd af Aar deelt ud