Side:Folkevennen 1863.djvu/118

Denne siden er ikke korrekturlest

114

over 70,000 danske Bøger, som Gaver i Mellemslesvig, og Bønderne, især de yngre, have taget imod dem med Lyst og Glede.^[1] Fleere tusind danske Bibler seljes og uddeeles aarlig i Sønderjylland.^[2] – Naar Holstein skilles ud af Sambaandet og det gamle danske Rige snart vorder frit og heelt igjen til Ejderen, da vil ogsaa en bedre Dag grye for Folkemaalet. Det fødes igjen med Børnene, voxer med Ungdomen og har atter en fager Fremtid for sig. Saa siger ogsaa det sønderjydske Sagn om Holger danske, at han skal rejse sig af sin Haug og drive Fjenden af Lande med en Her af 12 Aars Svenner.

G. A. Krohg.

↑ Almugen i Syd- og Mellemslesvig, som ikke havde kjent det nyere danske Bogmaal, fikk nu Syn for, at deres Bygdemaal var danskt og ikke tydsk, som Schleswigholsteinerne havde bildt dem ind. Fædrelandssagaen, som i den sidste Tid havde staaet for dem i tydsk Skikkelse, lærde de nu at see i sitt rette Lys; de fikk Kjendskab og Kjærlighed til Danmarks store Minner og gjordes deelagtige i de ypperlige Aandsverker, som danske Skalde og Sagamænd have skrevet. – Folkeaanaanden vaagner saaledes litt efter litt atter af sin Dvale, og da det højtydske Maal er saa fremett endog for Plattydskerne og end meer for de Danske, at begge have størst Møje med at skjønne og tilegne sig det, er der saameget større Vaan til det, at Nordmaalet skal vinne igjen sin Rett i Folkets Hug og Tale, at det kan gaae med Sejr og Hæder ud af den lange Strid med Overmagten og i sin Tid vil naa Eideren.
↑ I 1858 vare 103 danske Sognebogsamlinger grundlagde. I Nordslesvig er Lov- Rets- Kirke- og Skolemaal danskt; i Mellemslesvig er Skolemaalet danskt, men i Kirken predidikes skiftevis tydsk og dansk, skjønt Dansk er Folkets Modersmaal. I flere Bygder havde Prester og Øvrighed kuget Foreldrene til at tale Tydsk med Børnene, for at disse kunde kome nogen Vej i Skolen. Men Ungdomen taler heller Dansk, og siden Modersmaalet fikk sin Rett i Skolen, har det ogsaa taget igjen sin Mon i Huslivet.

[1] Almugen i Syd- og Mellemslesvig, som ikke havde kjent det nyere danske Bogmaal, fikk nu Syn for, at deres Bygdemaal var danskt og ikke tydsk, som Schleswigholsteinerne havde bildt dem ind. Fædrelandssagaen, som i den sidste Tid havde staaet for dem i tydsk Skikkelse, lærde de nu at see i sitt rette Lys; de fikk Kjendskab og Kjærlighed til Danmarks store Minner og gjordes deelagtige i de ypperlige Aandsverker, som danske Skalde og Sagamænd have skrevet. – Folkeaanaanden vaagner saaledes litt efter litt atter af sin Dvale, og da det højtydske Maal er saa fremett endog for Plattydskerne og end meer for de Danske, at begge have størst Møje med at skjønne og tilegne sig det, er der saameget større Vaan til det, at Nordmaalet skal vinne igjen sin Rett i Folkets Hug og Tale, at det kan gaae med Sejr og Hæder ud af den lange Strid med Overmagten og i sin Tid vil naa Eideren.

[2] I 1858 vare 103 danske Sognebogsamlinger grundlagde. I Nordslesvig er Lov- Rets- Kirke- og Skolemaal danskt; i Mellemslesvig er Skolemaalet danskt, men i Kirken predidikes skiftevis tydsk og dansk, skjønt Dansk er Folkets Modersmaal. I flere Bygder havde Prester og Øvrighed kuget Foreldrene til at tale Tydsk med Børnene, for at disse kunde kome nogen Vej i Skolen. Men Ungdomen taler heller Dansk, og siden Modersmaalet fikk sin Rett i Skolen, har det ogsaa taget igjen sin Mon i Huslivet.

[1]

[2]