ósættes (usams, oldn. ósáttr); ow, of, settes ligt det norske ov, oldn. of som øgende, ss. owstor osv. Tótt (þótti) tyktes; Teje (tage); Tæl (Tele), tridi (oldn. þridi) tredje. Tøjs (oldn. tysvar) to Gange. Tawn’ (oldn. þagna, vorde taus) holde opp at græde, tvære, (tver). Svirre, (svide). Verr, vaad; Svarr, svær. Ver (oldn. verdr, vorder, i Fortid = vu, vard); voss, oss; vante (oldn. vanta), mangle. Vurren (vorren) s. s. bjergvorn osv.; ven (opt. af Plattydsk) naar. Yssen (oldn. Yxn) Øxne. Unne (oldn. Undorn, Eftermiddagsmaal); vetten eller vitten, vittig, (vitr); ur (ud, af, over); øver og øvver (oldn. yfir); oll (jfr. oldn. øll i Hunkjøn og Fleertal af allr) alle; awle og øwle (oldn. øflugr af Afl, Styrke); ville (villig) fremelig. Anter (jfr. norsk anten, sv. antingen). Endvidere kunne merkes brott, brutt; Lu’en (oldn. Lufa) tykt Hovedhaar. Tust, Dust, Støv. Ast (aast, Kjærlighed). Snø, Sne, kvikk; eerre (oldn. erja, pløje, jfr. Ard; Arbeide); skjenn (løbe løbsk); Avn, Agn. skott, skutt. Jedd (oldn. jeta, Krybbe); Spaj (Spað, Suppekjød). Vol (oldn. vølr, Vaand), kræpp, svag (oldn. krappr, trang); batt (oldn. batna), bedres. Hós (oldn. haus) Svinehoved. Aj’el (oldn. at, Snaus) Møding = Vand; yrke (oldn. yrkja); kære, møjsom; vrangle. Toke (tokat, sv. tosset); verren (af verje) dygtig, verjsom. øvve (raabe, gamelnorsk oepa) og mange fleere.
Er gott Vidnesbyrd om Folkemaalets Elde i et Land er Egennavnene. I Sønderjylland holder Almugen for det Meste fast ved den gamle Sed, at kalle sig med Fadersnavnet som Efternavn, Noget, der ikke er sedvanligt i Tydskland uden blandt Jøder. Fornavnene ere deels oprindelig jødiske og latinske, men omsatte paa nordisk Vis, som Peder, Jeppe, (Jacob), Jon, (Johannes), Nils, (Nicolaus), Magnus, Mogens, Jørgen osv., deels af norrøn Rod, som Ole, Iver, Adser, Gunner, Arent, Bør,
